Tallene trin for trin

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Oven på mit seneste indlæg her på siden slog det mig, at det tilsyneladende er nødvendigt hver gang at henvise præcist med sidetal for at dokumentere, at den ikke-vestlige indvandring alene på det økonomiske område er en gyser af første karat, er en ulykke, der vil smadre den danske velfærdsstat på den ene side og mulighederne for skattelettelser på den anden.

Lad mig da med pincet gennemgå det bevismateriale, der uden for enhver tvivl beretter om katastrofen. Vi begynder i grundskolen. Næsten ingen tal vil handle om indvandrere, men i stedet om efterkommere – født og opvokset i Danmark - og sågar om efterkommernes børn, altså tredje generation i Danmark.

Grundskolen

For samtlige ikke-vestlige efterkommergrupper – født og opvokset i Danmark – gælder det, at deres karaktergennemsnit i grundskolen ligger signifikant under det danske gennemsnit, og det gælder både for drenge og for piger. Eneste undtagelse er efterkommere af vietnamesere, der for begge køns vedkommende klarer sig en smule bedre end danske elever. Efterkommere af srilankanere klarer sig også fornuftigt, kun lidt dårligere end danskere. Efterkommere af iranere kommer ind på den næste plads, dog noget efter. Alle andre grupper ligger fra betydeligt til voldsomt under det danske gennemsnit (side 79).

Det er endda sådan, at selv tredje generation – efterkommernes børn – klarer sig stort set lige så ringe som efterkommerne, altså anden generation. For drengenes vedkommende hedder gennemsnitskarakteren i grundskolen 5,3 for tredje generation og 5,2 for anden generation. For pigerne er det 5,8, uanset om der er tale om anden eller tredje generation. Til sammenligning får danske drenge 6,6 og danske piger 7,3 (side 123). En meget signifikant forskel.

Efterkommere af indvandrere eller flygtninge?

Den myte har længe floreret, at børn af flygtninge skulle have overtaget dele af deres forældres traumer og derfor klarer sig dårligere i skolen. Tallene afviser denne myte. Der er ingen sammenhæng overhovedet mellem at være barn af en indvandrer eller en flygtning i forhold til præstationer i skolen. Det ses alene af det forhold, at de fem grupper af ikke-vestlige efterkommere, der klarer sig bedst, alle er kendetegnet ved, at deres forældre langt overvejende har fået opholdstilladelse i Danmark som flygtninge. Efterkommere af indvandrere, f.eks. fra Pakistan, Tyrkiet eller Marokko, klarer sig dårligere end disse. Myten er en myte, og tallene afdækker det nådesløst (side 79).

PISA

Resultaterne af de tilbagevendende PISA-undersøgelser – eleverne er 15-16 år gamle, når prøven tages – svarer helt til forskellene i karakterer i grundskolen. Ikke-vestlige efterkommere – stadig født og opvokset i Danmark – klarer sig markant dårlige end danske unge. Udsvingene er ikke store mellem 2003 og 2012, hvor resultaterne fra henholdsvis 2003, 2009 og 2012 fortæller, at danske unge ligger på et gennemsnit på ca. 505 point, mens ikke-vestlige efterkommere roder rundt i omegnen af 440 point i snit (side 21).

Gymnasiet

I gymnasiet fortsætter den kedelige tendens naturligvis. Studenter med dansk herkomst klarer sig for begge køns vedkommende bedre end studenter med udenlandsk herkomst. Det er ikke overraskende, idet karakterer i grundskolen er den bedste variabel til at forudsige det videre uddannelsesforløb.

Uddannelse som 30-årige

Endnu en myte har været, at ikke-vestlige efterkommerkvinder var ved at overhale alt og alle. Nej, det eneste, tallene viser, er, at efterkommerkvinderne er flinkere til at lade sig indskrive på de videregående uddannelser, ikke til at færdiggøre dem. Det ville også være mærkeligt andet, når nu deres karakterer i grundskolen og i gymnasiet i gennemsnit ligger under både danske piger og drenges. Som 30-årige ser tallene for ikke-vestlige efterkommere vs. danske 30-årige således ud: Ikke-vestlige efterkommermænd har for 47 procents vedkommende erhvervet sig en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 64 procent af efterkommerkvinderne. For danske mænd vedkommende drejer det sig om 72 procent og for danske kvinder om 79 procent (side 58).

Erhvervsfrekvens

Tallene taler igen deres tydelige sprog. Ikke-vestlige efterkommere er alle som en, målt på den enkelte gruppe, underbeskæftigede i forhold til danskere og bidrager således negativt til den danske økonomi. Tallene svinger (alle grupper tælles med her) fra alt mellem kun et par procent (Polen) til horrible mere end 40 procent (Libanon), og det er stadig efterkommere, vi taler om, ikke indvandrere (side 48-49).

Offentlig forsørgelse

Her har jeg ikke kunnet finde tal for gruppen af efterkommere, men kun samlede tal for indvandrere og efterkommere. Afstanden mellem danskere og ikke-vestlige er forstås voldsomt stor. Det følger af ovenstående om karakterer, uddannelse og erhvervsfrekvens. Blandt både mænd og kvinder er en uhyggelig stor del offentligt forsørgede i alderen 30 til 59 år, normalt de mest produktive år i et arbejdsliv. Groteske 68 procent af somaliske mænd er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for vanvittige 79 procent af kvinderne. Derefter falder tallene, som vidner om en kolossal økonomisk byrde for de danske skattebetalere (side 95-96).

Hvordan synes man selv, at det går?

Det var så tallene. Jeg tror, at jeg vil henvise til dem en gang i kvartalet eller noget i den stil. Alle de ovennævnte tal er kendte og stammer fra de mest pålidelige kilder, der tænkes kan. Det samlede resultat er en komplet katastrofe, er den perfekte storm, for nu at bruge en anglicisme om det, der vil få læsset til at vælte. Hvis den ikke-vestlige befolkningsandel fortsætter med at vokse, vil det på længere sigt medføre ruin for den danske velfærdsstat og også for mulighederne for skattelettelser, hvis det er, hvad man foretrækker.

At bilde sig ind, at den enorme strøm af mennesker, der netop nu søger mod Europa og derfor også mod Danmark, vil blive en gevinst for Danmark rent økonomisk, er noget, kun gale mennesker kan tro. Ingen hidtidige erfaringer understøtter en sådan påstand. Og ikke bare er det en dårlig forretning. Forretningen er så dårlig, at det på sigt vil betyde Danmarks deroute fra et rigt land til et land, der på flere og flere stræk vil være at ligne med den tredje verden.

Sådan er realiteterne. Det er, hvad tallene fortæller.