Jeg hepper på Paven

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mindre venlige sjæle ynder at kalde kampen om klimaet for en religionskrig. Mellem fornægtere og fanatikere – en trossag, som det udtrykkes.

Men nu er klimaet faktisk reelt blevet et spørgsmål om tro. Tro baseret paa videnskabelig grund vel at mærke. I hvert fald for den nuværende pave Frans. I denne uge er han på rundtur på sit gamle kontinent, Sydamerika. Og her vil han gentage det budskab, som han fornyligt sendte i et hyrdebrev til alle biskopper og ærkebiskopper i spidsen for 1,2 mia. katolikker i verden.

I den 184-sider lange pavelige rundskrivelse langer paven voldsomt ud efter den måde, som især den industrialiserede verden har udnyttet jordens ressourcer på - uden skelen til meget andet end kortsigtet forbrug og profit og en ukuelig tro på, at teknologiske landevindinger alene kan løse både klima og miljøproblemer, som pave Frans udtrykker det.

Ecuador, Bolivia og Paraguay, som paven besøger, er tre af de fattigste lande i Sydamerika og pave Frans kæder direkte truslen om menneskeskabte klimaforandringer sammen med truslen om øget fattigdom og tvungen flugt for millioner i de fattigste lande. Folk, som må flygte fra oversvømmelser, tørke eller ekstremt vejr som følge af et ændret klima.

Om fem måneder mødes hele verden til topmøde om klima i Paris. Her skulle det gerne lykkes at få en reel og håndfast klimaaftale og her kan pavens hyrdebrev og indflydelse på over en milliard katolikker verden over få stor betydning. I USA, hvor jeg opholder mig for tiden, har demokrater og republikanere længe været uenige om klimapolitikken. Mens de fleste demokrater i lighed med præsident Barack Obama mener, at der er behov for at gribe til handling, er mange republikanere mere end skeptiske. Og fornægter samtidig de entydige videnskabelige beviser på, at klimaforandringer i denne omgang er menneskeeskabte. Men mange republikanere er også katolikker og flere fremtrædende politikere har haft lidt svært ved at finde den rigtige grimasse, efter at flere ærkebiskopper er gået til kamp for at sprede pavens budskab.

Heller ikke i Sydamerika er det alle, som er lige lykkelige for pavens kamp for klimaet. I Ecuador bad paven om yderligere beskyttelse af Amazonregnskoven og de oprindelige folk, som bor der. Men samtidig er regeringen i gang med at udvide udvinding af olie i den selvsamme regnskov. Men med pavens ord, så har vi arvet denne verden fra tidligere generation, men arven er et lån, som vi gerne skulle kunne give videre til de kommende.

Det er nok ikke et tilfælde, at paven valgte at tage navn fra Frans af Assisi – dyrenes og naturens skytsengel og så vil jeg i øvrigt heppe på, at paven får held til at overbevise verdens katolikker om, at det er nu, vi skal gøre noget for klimaet.

Det budskab vil han ogsaa levere direkte fra FNs talerstol til baade amerikanerne og verdens ledere, naar de samles til topmøde i New York den 25. september