Luderen next door
Af princip mener jeg, folk må gøre, hvad de vil med deres krop, så længe de ikke skader andre eller forøver uoprettelig skade på sig selv. Derfor er jeg ikke den, der har brokket mig over prostitution – indtil nu, hvor der er kommet et bordel i ejendommen overfor.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det var med en vis interesse, jeg for nylig hæftede mig ved, der var kommet en thai-massør i den gade, jeg bor i. Det skulle være så godt at blive vredet ordentligt igennem en gang i mellem, og som journalist sidder man så meget ved sin computer, at mysoserne har det med at samle sig i store aggressive klumper hele vejen fra nakken og ned til hælene.
Det undrede mig dog lidt, da den noget rudimentære plakat i lejlighedens vinduer ud mod gaden blev suppleret med endnu en plakat, som også tilbød afrikansk massage. Jeg var ikke bekendt med, at sådan et fænomen fandtes. Min undren blev ikke mindre, da der på døren ind til lejligheden blev sat et skilt op med, at man kunne betale med mobile pay. I mit univers er fysioterapi og beslægtede geschæfter noget, der kører over sygesikringen.
Pråsen gik op for mig, da der i ejendommen overfor kom et stort blinkende skilt, hvor der med lysende bogstaver står ”VELKOMMEN”. I hvert fald en gang i mellem. For skiltet slukkes jævnligt i cirka 20 minutter af gangen. Noget mærkeligt er også, at man åbenbart kan få thai- og afrikansk massage helt til klokken 23 om aftenen. Men okay, ondt i ryggen kender vel ikke klokken.
Dog må vi nok konkludere, at vores nye genbo er et bordel. Og trods mine principper må jeg erkende, det er provokerende. Hvorfor kan man så spørge. Der er ikke tale om aggressiv gadehandel, hvor nogen passer potentielle kunder op på gaden og tilbyder seksuelle ydelser. Det hele foregår bag nedrullede persienner. Om end også bag et særdeles iøjnefaldende skilt, der lyser højlydt til langt ud på aftenen.
Det, der provokerer, er, at bordellet minder bedsteborgeren i mig om, at fænomenet ’prostitution’ findes. Hver dag ser jeg virkelig mange mænd, der står og hænger i min ejendoms port, imens de venter på at komme ind og få afviklet deres forretning. Det er primært konfrontationen, der provokerer mig – samtidig med, jeg ikke synes, det er specielt trygt at låse mig ind i min opgang efter at have møvet mig forbi fremmede mænd med blikket stift rettet på ejendommen overfor og hænderne dybt begravet i bukselommerne.
Men vi kan ikke principielt acceptere fænomener, alene så længe de ikke findes lige udenfor vores gadedør. Hvis det må være der, må det også være her. Principper munder altid ud i en eller anden virkelighed, og denne gang er det min dagligdag, princippet har manifesteret sig i.
Derfor må jeg acceptere det blinkende skilt, hvor der (ind i mellem) står VELKOMMEN. Og de ventende kunder. Og de i øvrigt upåfaldende og nydelige piger, der tilbyder thai- og afrikansk massage på alle tider af døgnet i min pæne, bedsteborgerlige gade.