Økonomien kollapser uden indvandring

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg holder altid af at møde borgmestre, fordi de modsat landspolitikerne er tvunget til at tage sig af de konkrete problemer, der opstår tæt på. Tag bare Carsten Kissmeyer, Venstre-borgmesteren i Ikast-Brande Kommune, som jeg er på besøg hos:

”Vi kan umuligt klare os uden indvandring her i kommunen. Vi har hverken nok danskere til at håndtere de højt specialiserede job i vores vindmølleindustri eller til at klare forefaldende arbejde på et landbrug. Vores lokale økonomi ville simpelthen falde sammen uden indvandring,” forklarer han.

Kommunen, som ligger en times tid vest for Aarhus, er en økonomisk succes – blandt andet med den største vækst af industriarbejdspladser og den højeste grad af unge i uddannelse. Det går fremad. Under Kissmeyers ledelse – han har været borgmester siden 2002 – har kommunen gjort alt, hvad den kan for at tiltrække den udenlandske arbejdskraft, der er så afgørende for vækst, velstand og velfærd.

»Det, vi især lever af her, er at lave fødevarer i landbruget, skabe hightech på energi og producere beton og specialiseret svejsning. Det er meget enkelt: Uden udlændinge – masser af udlændinge – ville vi ikke være her!« Borgmesteren giver tre eksempler – fra den højeste ende af kvalifikationer til den laveste:

Siemens, vindmøllegiganten, beskæftiger omkring 4.000 i kommunen, heriblandt en fabrik i Brande, som med 3.500 ansatte er en af landets største industriarbejdspladser. Godt 700 af dem er fastansatte udlændinge fra 70 forskellige lande. Det er ingeniører og andre højtuddannede specialister, som der slet ikke er nok danskere af.

Give Stålspær, der leverer stålkonstruktioner til byggesektoren, har 170 svejsere ansat. Godt 30 af dem er udlændinge. Med fast nat- og weekendarbejde er der for mange danskere, der takker nej til den type job. Der er ikke tale om social dumping, for aflønningen er overenskomstbestemt.

Landbruget, som er udgangspunktet for landets store fødevareeksport, ville for længst være bukket sammen uden østarbejdere. I dag har kommunen godt 800 af dem – rigtigt mange arbejder på landbrug. Danskere er tilbageholdende med at tage job, der kræver malkning af køer eller mugning hos grise – også lørdag morgen.

Kissmeyers udfordring er konkret – for »vi skal gøre det attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at komme her,« understreger han. Den hårde danske udlændingedebat er en modstander, som borgmesteren ærgrer sig over.

»Jeg synes, at det er en skam, at så stor en del af vores offentlige debat er så negativ over for flygtninge og indvandrere fra eksempelvis muslimske lande. Helt ærligt: Prøv at læg mærke til, hvor store og vigtige funktioner den gruppe af mennesker allerede udfører på hoteller, i restauranter, i butikker og meget mere. De skaber værdi for Danmark. Vi kan gøre det bedre, jo, jo, men der er meget, der allerede går godt.«

Udlændingedebatten og den hårde tone er noget, som de udlændinge, der er nødvendige for væksten i Ikast-Brande Kommune, taler om, men den er ikke altafgørende. Kissmeyer er nødt til at navigere udenom ved at skabe en international atmosfære. Eksempelvis har Ikast oprettet både folkeskole og gymnasium, hvor alt foregår på engelsk.

Borgmesteren slutter af med begejstret at fortælle, hvordan Siemens kom til kommunen:

»Peter Stubkjær Sørensen, der ejede Bonus Energy i Brande, erkendte, at virksomheden havde brug for at finde en køber med stor kraft for at komme videre. Siemens meldte sig. I dag er der mange gange flere ansatte på fabrikken her i kommunen. Det er en succeshistorie, der handler om at turde være internationale. Om at åbne os mod verden.«

Historien fra Ikast-Brande bør der lyttes grundigt til i hele landet. Det er uomgængeligt, at vi har brug for mere indvandring for at klare os fremover. Ellers falder vores økonomi sammen.