Hjernekrigen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvordan kan det være, at befolkningen ikke længere er så venstreorienteret? Hvorfor stemmer fattige mennesker stik imod deres rationelle økonomiske interesser på borgerlige partier? Det lugter af lusk. Må være fæl, borgerlig manipulation!

Og det lumpne trick, som borgerlige i årevis har benyttet sig af, er politisk framing. Med manipulerende ord og metaforer bliver vores hjerner snydt til at mene noget meget mere borgerligt end vores fornuft ellers tilsiger. Det er analysen fra den verdensberømte og ekstremt venstreorienterede professor George Lakoff i bøger som Don’t Think of an Elephant (2004) og The Political Mind (2008). Jeg kan ikke anbefale dem.

Lakoffs analyser er en blanding af almindelig sund fornuft og gakkede, venstreorienterede idiosynkrasier. Derfor er det svært ikke at trække på smilebåndet over hans absurde eksempler på den frygtelige borgerlige sprogbrug. Hvorfor sige ’krig’ i Irak, når man kunne sige ’besættelse’? Hvor tale om ’illegale immigranter’ og ikke ’illegale arbejdsgivere’? Og min favorit: hvorfor tale om ’støtte’ til amerikanske tropper, når man kunne sige ’ødsel brug af skattepenge’? Komiske eksempler på, at Lakoff forsøger at erstatte ganske nøgterne beskrivelser med forvanskede, überpolitiserede ditto.

I Lakoffs fantasiverden går borgerlig tænkning ud på at adlyde ordre, eksekvere straf og blindt følge autoriteter, der giver sande svar på rigtigt og forkert. Venstreorienterede er derimod fulde af empati og vil have frie og stærke borgere. Offentlige udgifter er i virkeligheden moralske manifestationer. Og Adam Smith blev forvansket af den onde Burke. Kort sagt: Gak og løjer.

Denne herlige mand er blevet et stort hit på den danske venstrefløj (adskillige år efter han første gang kom på mode). Især hos CEVEA, der har inviteret ham til Danmark, haft besøg af hans efterfølger Elisabeth Wehling og tilmed udgivet et par framing-analyser. Ikke uden underholdningsværdi.

Wehling blev under sit danske besøg inviteret i Deadline, hvor hun forsøgte at markedsføre framings-bevægelsens mest kendte eksempel: At ordet skattelettelser er udtryk for manipulation. Brugen af lettelse associerer vores underbevidsthed med noget godt og rart, og dermed har fortalerne for skattelettelser nærmest vundet debatten på forhånd alene ved brug af ordet. Skattelettelserne sætter sig fast i vores hjerne, og vi kan slet ikke lade være med at synes godt om dem.

Lad mig lige kigge på min selvangivelse… jeg er ikke overbevist!

Indvendingen mod brugen af skattelettelser sker med henvisning til, at skatterne rent faktisk går til gode formål. Det er selvfølgelig (ofte) rigtigt. Alligevel er skattelettelser i sig selv et gode. Ligesom behandling af kræft er et indlysende gode, også selvom skatteborgerne skal betale for den. At solskin i Danmark er rart, selvom Australierne har mørke. Skal vi så lade være med at forbinde skattelettelser og solskin med noget positivt, fordi de har afledte negative konsekvenser for andre? Logik har aldrig været venstrefløjens styrke.

Desværre er skattelettelser ikke det eneste tåbelige eksempel, CEVEA har fremdraget på højreorienteret sprogsprog. Senest havde de held til at pådutte DR en historie om det problematiske i brugen af ordet arbejdsudbud. Et flertal af danskerne tror nemlig, at øget arbejdsudbud betyder ”et øget antal jobs”. Problemet er imidlertid slet ikke svaret, men det ignorante spørgsmål. ”Antal jobs” er ret beset et nonsensudtryk al den stund, at der slet ikke findes et bestemt antal jobs (det er i praksis uendelig stort). Der findes arbejdsudbud og beskæftigelse. Sidstnævnte er i al væsentlighed et produkt af førstnævnte, hvorfor økonomer foretrækker at tale om arbejdsudbud. Ingen grund til at diskutere de tekniske detaljer her, som dog er indlysende for enhver uddannet nationaløkonom.

De venstreorienteredes erklæring om at bekæmpe den højreorienterede sprogbrug er falsk. Ren skyggeboksning. Deres eksempler er en perlerække af idiosynkrasier og sjusket tænkning, hvilket desværre ikke forhindrer dem i at fortsætte deres manipulerende hjernekrig. Heldigvis er det meget gennemskueligt – og jeg tror, vi klarer den.