Hvorfor opfører nogle kvinder sig som surmulende prinsesser?
Når det gælder sure kvinder, er jeg faktisk lige så uforstående som mænd. Måske fordi jeg er socialt handicappet af kun at lege med drenge som barn. Eller måske tænker jeg bare som en mand.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Min "kollega" Karin Krogh har skrevet en glimrende bog om at holde foredrag og taler. Da jeg var så heldig at få et kaffe-møde med hende for nylig, indledte hun med at pirke til mig ved at gentage dedikationen i mit eksemplar: At hun håbende, at den ville hjælpe mig med at få min vilje. Jeg har nok cirka set ud som Manuel i Fawlty Towers. I min verden er det at få sin vilje lidt, som nogle kvinder har det med fodboldudtryk. Jeg har været fodboldtræner i et par år, men at få min vilje...jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg ved, hvad det betyder. Jeg ved, hvad det vil sige at sætte mig mål for min karriere, sigte efter et bestemt gennemsnit på en uddannelse eller at have en drøm om at blive forfatter. Det er noget, jeg kan slide for og arbejde målrettet på at opnå og realisere. Men at få min vilje..? Que?
Da en mandlig kommentator på mit blogindlæg om sure mænd efterlyste et tilsvarende indlæg om sure kvinder, begyndte jeg at spekulere over, hvorfor kvinder kan blive sure. Og med ét slog det mig:
Kvinder bliver sure, når de ikke får deres vilje!
Nogle gange er det mest indlysende åbenbart svært at få øje på. Lige netop denne her indsigt ville jeg gerne have haft for mange år siden. Måske kunne det have skånet mig for diverse giftige bagtalelser, og de viljestærke kvinder kunne være skånet for, at jeg uforvarende kom til at skygge for solen, der helst kun skulle skinne på dem. Det beklager jeg meget. Det var nemlig ikke med vilje.
Surmulende prinsessers personlighed
I et forsøg på at forstå disse kvinder, må jeg komme med et gæt på, hvordan de vil falde ud i personlighedstesten, men i modsætning til de sure mænd, så opsøger de altså ikke mig for at få hjælp til deres personlige udvikling. Derfor har jeg desværre ingen empiri på det, og dette er kun et gæt ud fra de fællestræk, jeg har iagttaget hos de kvinder, jeg kom til at gå i vejen for i folkeskolen, på gymnasiet og i mange af de virksomheder, jeg har været ansat i.
- Høj score på dominans - de vil bestemme og helst så meget som muligt
- Høj score på karriereorienteret - de er ovenud ambitiøse, tænder på titler og er i bund og grund drevet af at vinde og være nr. 1 - i alt hvad de interesserer sig for at konkurrere i
- Lav score på hensyntagen - de er ualmindeligt gode til at tage hensyn til sig selv, deres egne behov og ønsker (hvilket nogle af os sikkert godt kunne lære noget af)
- Høj selvtillid - hun stoler i høj grad på sig selv og sine evner, måske også uden at det har hold i realiteterne
- En IQ i den øvre ende af normalområdet - dvs. de er kvikke, kvikkere end de fleste, som de formår at få med sig, og kvikke nok til at se sig grundigt sure på dem, der er begavede og hverken ser op til dem eller søger deres selskab.
(Mens jeg skrev denne tekst måtte jeg censurere mit naturlige sprog og slette de gange, jeg havde skrevet "gerne" - for det lille høflige ord findes vist ikke i deres ordforråd.)
Denne type piger vil i en tidlig alder have en adfærd som prinsesser, der samler andre piger om sig som deres hofdamer. Enten er du en af hofdamerne, eller også er du ude i kulden. Der er ingen mellemveje her. Gud nåde og trøste dig, hvis du ikke ydmygt kryber til korset og ind i folden, men tværtimod finder andre veninder, som du tillader dig at have det åbenlyst sjovt sammen med! Så bliver prinsessen nemlig sur. Og så har du selv bedt om at blive frosset ude, bagtalt, hånet og latterliggjort!
For så får hun ikke sin vilje!
Som voksne i erhvervslivet vil de typisk gå efter en lederstilling, hvor de kan få magt og indflydelse, eller de vil forsøge at manipulere sig til en forfremmelse, der svarer til deres høje tanker om sig selv. Gud nåde og trøste dig som leder, hvis du ikke synes, at de er fantastiske og burde være blevet forfremmet for længst! Så bliver afdelingens eller arbejdspladsens dronning nemlig sur. Og så har du selv bedt om at blive bagtalt til alle, der gider lægge øre til.
For så får hun jo ikke sin vilje!
Forstå hende ret
Men hvorfor i alverdens fauna er det så vigtigt for dem, at få deres vilje, inkl. at være centrum for opmærksomhed og beundring?! Hvorfor forlanger de af dig, at du skal være ydmyg og se op til dem?
Tja, helt ærligt, så fatter jeg det ikke. Men jeg vil alligevel komme med to bud, som forhåbentlig kan forklare det nogenlunde:
- Hun er forkælet - dvs. hun har været vant til hjemmefra at få sin vilje og blive beundret, rost til skyerne over det mindste, hun var enebarn eller den "rigtige" i søskendeflokken, hun har været vant til at klare sig godt i skolen og i det hele taget at være nr. 1 i alt, hvilket hun så forventer fortsætter resten af hendes liv uanset, hvor hun færdes, eller hvad hun giver sig i kast med - som det naturligste i verden og absolut retfærdigt
- Hun er blevet overset - hun havde en syg/meget opmærksomhedskrævende søster, bror eller mor og far har sikkert været alt for fraværende, så hun har skullet kæmpe for at blive set af sine forældre, f.eks. gennem at udmærke sig i skolen, være den dygtige og senere gøre karriere
Uanset om hun har haft den ene eller anden baggrund, så har det givet hende en opfattelse af, at kærlighed og/eller opmærksomhed er som en kage: Hvis du får noget af den, så bliver der mindre til hende. Så får hun ikke sin vilje. Og så kan hun godt blive sur!
Hvordan formilder du den sure prinsesse?
Hvor jeg havde en hel stribe råd til kvinder omkring sure mænd, så har jeg kun 1 råd her:
Føj hende eller flyt dig!
Og det kan kun gå for langsomt.