Vi kan ikke ånde lettet op efter Trumps nederlag
Trump tabte velfortjent midtvejsvalget, men vores udfordringer med USA er langtfra ovre, og Europa har efter valget lige så stort behov for at stå stærkere i verden – sikkerhedspolitisk, økonomisk og kulturelt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der kan næppe være to meninger hertillands om, at Donald Trump tirsdag fik det nederlag, han fortjente, ved midtvejsvalget.
Den måske mest inkompetente, storskrydende, korrupte og ustabile amerikanske præsident, så længe nogen kan huske, tabte velfortjent sit flertal i begge Kongressens kamre.
Det er der grund til at være tilfreds med lige nu. Men intet tyder på, at vi dermed vender tilbage til et USA, der opfører sig “normalt”, det vil sige på den måde, som vi har vænnet os til, at USA agerer på i verden siden Anden Verdenskrig.
Det er fortsat tæt på halvdelen af de amerikanske vælgere, der stemmer på et republikansk parti, som er grundlæggende forandret, i forhold til hvad vi har kendt under bl.a. Reagan og to gange Bush.
Og alt tyder på, at det først og fremmest er vrede over stigende leveomkostninger, benzinpriser etc., som har fået mange amerikanske vælgere til at vende sig mod Trump, snarere end det er uenighed i hans overordnede politiske linje, herunder hans politik i forhold til Europa, for ikke at nævne Grønlandskrisen.
Uanset hvordan de sidste to år af Donald Trumps præsidentperiode forløber, og uanset hvem der kommer til at efterfølge ham, så er USA afgørende forandret, og vi i Europa vil fortsat skulle stå langt mere på egne ben, end vi har været vant til i mange år.
Vi må fortsat arbejde hårdt på at kunne forsvare os selv og tage et langt større ansvar for vores egen rolle og indflydelse i verden. Sikkerhedspolitisk, økonomisk og kulturelt.
Den amerikanske dominans over Europa, som vi lige siden Anden Verdenskrig har vænnet os til – og sågar selv har fremmet i mange sammenhænge – kan og skal ikke fortsætte. Men der er stadig lang vej igen, før vi i Europa får den rolle i verden og tager det selvstændige ansvar, som vores fantastiske gamle verdensdel i grunden fortjener.
Der er også fortsat masser af bekymrende tendenser i amerikansk politik, uanset hvem amerikanerne vælger til Kongressen. Begge de to partier er gået mod yderfløjene, og Det Demokratiske Parti er også i dag et helt andet og langt mere venstreorienteret, end vi kendte det under Bill Clinton og Barack Obama.
Heller ikke det skaber tryghed og ro om fremtiden, og der er mange meget bekymrende mulige præsidentkandidater, både på republikansk og demokratisk side, forud for præsidentvalget i 2028.
Lige nu kan vi godt glæde os over svækkelsen af Trumps Maga-bevægelse, men vores udfordringer med USA er slet ikke forbi.