Det nye portræt af kong Frederik er hverken fugl eller fisk
Det nye portræt i riddersalen på Frederiksborg Slot løser ikke opgaven som hverken portrætmaleri eller som den del af en vigtig historisk tradition.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fredag blev maleren Cathrine Raben Davidsens portræt af kongen Frederik X afsløret i Frederiksborg Slots riddersal.
Det positive først: Det er aldeles glimrende og anerkendelsesværdigt, at Frederiksborgmuseet fartholder og nyfortolker museets stærke og fine portrættradition og bliver ved med at ophænge store repræsentative portrætter af den glücksborgske kongeslægt i riddersalen. Der er også noget flot ved portrættets bladværk i baggrunden, der passer i fint til riddersalens gyldenlæder.
Så det knap så positive: Det er desværre ikke noget vellykket portræt. Først og fremmest fordi det ikke ligner kongen ret meget.
Det er flot og repræsentativt, og hans uniform, ordner, kårde m.m. fremstår fint, men man føler ikke rigtig, det er personen, der møder os, og det er og bliver det centrale i et godt portræt, at det skal ligne, og at det skal sige os noget nyt og/eller vigtigt om den portrætterede. Det gør det ikke rigtigt.
Vi bliver ikke klogere på kongens person eller det, han gerne vil tjene os med, for det ser ikke rigtigt ud som ham. Vi ser en lidt distant yngre mand i gallauniform, som hverken kommer os i møde eller sætter os på plads.
Han er på en lidt sær måde ikke rigtigt tilstede i portrættet, og føler sig måske ikke rigtig hjemme i den flotte uniform og det kongelige ceremoniel.
Ville den lidt ukendte mand hellere være et andet sted end i række af kongelige aner? Måske, men det er faktisk ikke de spørgsmål, vi skal mødes med på det sted, i den sammenhæng.
Kunne det være undgået? Ja, man kunne eksempelvis have valgt en portrætmaler til at løse opgaven.
Cathrine Raben Davidsen har mig bekendt aldrig tidligere malet et rigtigt portræt, og det er og bliver en speciel genre inden for malerkunsten.
Det er ikke nok, at man er en populær og dygtig kvindelig maler, og dermed skaber en kontrast til de mange dygtige - mandlige - malere, der har malet riddersalens mange andre flotte portrætter. Man skal også meste portrætkunsten, og det er desværre ikke rigtig lykkedes her.
Måske fordi der har ligget andre hensyn bag valget af kunstner. Hvem ved?