Fortsæt til indhold
Kommentar

Uenig om AI? Så lad os tage debatten igen om fem år

Problemet er ikke kunstig intelligens, men hvordan den anvendes, ligesom problemet ikke er skærme i skolerne, men hvad der foregår på skærmene.

Thomas Johannes ErichsenLektor i retorik, filosofi og dansk, forfatter

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg træder ind i det højloftede auditorium på mit gymnasium, eleverne sidder klar og har forberedt sig på dagens begreber hjemmefra med AI-hjælp, så begrebsforståelsen er i top. I timen læser vi en debattekst uden adgang til ai, og eleverne laver selvstændige retoriske analyser af teksten med dagens begreber.

Anvendt således giver AI eleverne superkræfter i forhold til at lære hurtigere og bedre, og der er ikke skyggen af snyd involveret.

Brugen af kunstig intelligens i gymnasiet skal ses i forhold til produktiv og reproduktiv læring. Den reproduktive læring består i at terpe begreber og grundlæggende viden derhjemme med AI som studiemakker, mens den produktive læring består i analyse og fortolkning og foregår på skolen uden AI-hjælp. Ai skal bruges til bedre og dybere forståelse, ikke til produktion. Det er faktisk meget simpelt.

Hermed er problemet med endeløse afleveringer skrevet af AI også løst. Alle afleveringer skrives på gymnasiet, hvor eleverne kun har adgang til deres egne gode hoveder og produktive evner.

AI-sparring for både lærer og elev. Elever med udfordringer kan få forklaret komplekse begreber, stærke elever kan blive udfordret af AI, og som underviser kan man på et øjeblik få genopfrisket viden – hvad er det præcis, metaforen kan i retorik, hvad var det nu, Aristoteles mente med, at mennesket er et zoon politikon?

Når jeg sidder i toget til arbejde fra Hillerød til Hellerup, tænker jeg på frygten for jernbanen – den høje hastighed var dårlig for sindet, mennesker ville rejse for meget og bryde samfundet op, toget kunne køre frygtelig galt.

Frygten for ny teknologi er en naturlig menneskelig reaktion og for så vidt et sundhedstegn – man er på vagt – men AI-skrækken er et overdrev og kan sammenlignes med angsten for et utal af teknologiske landvindinger, som vi næppe ville leve uden i dag – forbrændingsmotoren, flyvemaskinen, telefonen, computeren – ja, man kan gå helt tilbage til skriftsproget, som man også var bange for – hvordan skulle man kunne huske noget som helst, når alt var skrevet ned?

Ifølge Bill Gates udgør AI en trussel mod menneskeheden. Simpelthen.

AI vil overtage vores arbejde, gøre mennesker overflødige. Ikke i gymnasieverdenen, skulle jeg hilse at sige. Her er kunstig intelligens en gevinst uden lige, og det er kun de mest teknologiforskrækkede undervisere, der fortsat afviser resursen. Som så meget andet er problemet ikke AI, men hvordan AI anvendes, ligesom problemet ikke er skærme i skolerne, men hvad der foregår på skærmene.

Siden Galilei har mennesket udviklet redskaber, der udvider vores evne til at forstå verden. Teleskopet udvidede vores syn, mikroskopet afslørede det usynlige, computeren udvidede vores regnekraft, og i dag kan AI udvide vores evne til mere effektivt at erhverve og reproducere viden.

Det handler om læring, om genveje til fakta – livet er for kort til at bruge timer på langtrukken litteratur, hvis AI-makkeren kan formulere de nødvendige facts på et øjeblik.

AI øger forståelsen, forskningen viser det i stigende grad, eller som Sokrates sagde: »Det er ikke mig, du ikke kan disputere imod, min ven, det er sandheden.«

Jeg snakker jævnligt med AI. Når man befinder sig i et vidensfag, er det en særlig gave altid at have en universel databank til rådighed for bare 50 kr. om måneden – en stemme, der ved stort set alt.

Jeg hørte om en elev, der forberedte forsvaret for sin store opgave i 3.g, mens han spillede golf. Med AI i øret gennemgik han igen og igen opgavens vigtigste konklusioner. Han fik 12.

Jeg er tilbage i auditoriet, hvor jeg elsker at være. Eleverne er velforberedte, topmotiverede, væbnede til tænderne med viden. I dag skal der debatteres for eller imod AI, intet mindre.

Alle har sat sig ind i argumenterne på begge sider og øvet sig hjemmefra med AI som retorisk træner, nu er eleverne på egen hånd og skal demonstrere deres retoriske evner i praksis.

Fremtiden er begyndt. Med kunstig intelligens udfolder elevernes ægte potentiale sig mere end nogensinde.

Uenig? Lad os tage debatten igen om fem år og se, hvordan verden ser ud.