Fortsæt til indhold
Serie: Mennesker

Min svigermor valgte sardelpølsen. Måske havde hun fat i noget

Solen blev formørket, og flokdyret vågnede. Folk stimlede sammen for at kigge op. Jeg så lemminger. Forskningen ser noget langt mere interessant.

Kirsten ElleyJournalist med mange års erfaring i mediebranchen, podcastvært, NLP-certificeret

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den 11. august 1999 stod jeg med mine daværende, lidt bedagede svigerforældre og en lille flok fritgående høns og ventede på, at Solen skulle forsvinde. Det var den seneste store solformørkelse inden den i forrige uge.

Hønsene reagerede først. Da Månen begyndte at æde sig ind på Solen, pakkede de sammen, ilede ind i hønsehuset og gjorde klar til natten.