Vi skylder vores ældre alt. Men de bliver alt for tit glemt og behandlet uværdigt
De ældre, der byggede Danmark, fortjener langt mere, end vi tilbyder dem. De fortjener respekt, nærvær og en værdig alderdom.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi taler ofte om fremtiden. Om de unge. Om den næste generation. Og det skal vi også, for det er dem, der skal overtage Danmark. Men alt for sjældent anerkender vi den generation, der har været med til at bygge landet og give den nuværende og kommende generation de muligheder, de har i dag.
Dagens ældre er ikke blot mennesker, der ikke længere er på arbejdsmarkedet. De er den generation, der byggede Danmark. De gik på arbejde hver dag, skabte virksomheder, dyrkede jorden, holdt virksomhederne i gang, underviste vores børn og plejede vores syge. De betalte deres skat, tog ansvar for deres familier, og ikke mindst har de haft en afgørende betydning for det velfærdssamfund, vi alle nyder godt af i dag.
Derfor skylder vi dem alt.
Alligevel oplever alt for mange ældre i dag ensomhed. De oplever, at det bliver sværere at få den hjælp, de har brug for, og at en stadig større del af hjælpen foregår gennem digitale løsninger, de aldrig har bedt om, og som de ofte har svært ved at overskue. Alt for ofte bliver de mødt af et system frem for et menneske – et menneske, der selv stresser rundt med et minutskema som en del af hverdagen.
Det er ikke den alderdom, de forventede. Og det er slet ikke en alderdom, de fortjener.
Et samfund må aldrig bedømme sine ældre ud fra, at de ikke længere bidrager direkte til den økonomiske velstand, eller ud fra, hvor meget de koster. Et menneskes værdi forsvinder ikke, fordi arbejdslivet slutter. Tværtimod bør vores respekt og taknemmelighed over for de ældre i langt højere grad bero på det, de allerede har ydet, og det liv, de har levet.
De fleste ønsker at blive ældre, men ikke gamle. Netop derfor har det altid undret mig, at ældre generelt fylder så lidt i den offentlige debat. Ældrepolitik bør derfor ikke kun handle om dem, der er gamle i dag. Den bør handle om, hvilket samfund vi alle ønsker at blive gamle i.
Jeg ønsker et Danmark, hvor ingen ældre føler sig glemt. Hvor erfaring bliver mødt med respekt. Hvor omsorg vejer tungere end stopure. Og hvor vi husker, at den generation, der byggede Danmark, fortjener mere end blot at overleve. De fortjener også at leve et godt, værdigt og meningsfuldt liv i deres alderdom.
Det er ikke blot et spørgsmål om politik. Det er et spørgsmål om anstændighed.