Vi idylliserer fortiden, fordi vi har et problem med vores egen identitetsløse tid
"Grandmacore" er det seneste inden for vor tids drømmen sig tilbage til noget, vi husker som idyl. Vi ved godt, at vi ikke kan genskabe det – som også var hårdt arbejde og afsavn. Men drømmen lever.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg kan genkalde mig duften af bedstemors stue. De mørke møbler med træudskæringer, sofapuderne med stramajbroderi, vaserne med blomster fra bondehaven og de kantede fajancekopper. Bladfadet med hjemmebagte kokoslinser, den tunge glaskande med ribssaftevand – fra bærbusken i køkkenhaven, møjsommeligt plukket i stikkende sommersol. Bogskabet med bøgerne,…