Fra promiller til platforme: Digitalisering er nøglen til regenerativt byggeri

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Byggebranchen taler gerne om grøn omstilling, men tallene er ubønhørlige. Ifølge Social- og Boligstyrelsens opgørelse, som refereret af DAKOFA, udgør genbrugsmaterialer i dag kun omkring 0,17 procent af de materialer, der anvendes i dansk nybyggeri. Det svarer til blot 8.900-13.000 ton ud af omtrent 7,5 millioner ton byggematerialer, der årligt bruges i nybyggeri i Danmark. Det er ikke et tegn på frontrunnerskab, men på et system, der stadig er grundlæggende lineært.

Hvis Danmark skal bevæge sig mod regenerativt byggeri, hvor materialer cirkulerer og bygninger forvaltes som råvarelagre, er konklusionen entydig: uden digital infrastruktur får vi aldrig skala. Regeneration kræver sporbarhed, kvalitetsdata og struktureret informationsudveksling. Uden data kan hverken genbrug, demontering eller design for fremtidige livscyklusser realiseres.

Det er netop dette skifte, vi begynder at se i praksis. Kommunale pionerprojekter som Børnehuset Svanen i Gladsaxe og Stablen i Horsens arbejder systematisk med digital ressourcekortlægning og dokumentation, hvor genbrugte komponenter registreres med oprindelse, kvalitet, testresultater og forventet levetid. Dokumentationen følger materialet ind i den nye bygning – og danner grundlag for senere genbrug.

Det næste lag er, at materialepasset selv bliver digitalt og standardiseret. En vejledning udarbejdet af Teknologisk Institut, Molio, ConTech Lab og Circue viser, hvordan digitale materialepas struktureres i et fælles dataformat med faste felter for mængder, kemikalier, dimensioner og certificeringer. Det gør materialedata søgbare og kompatible på tværs af projekter, rådgivere og platforme – og skaber en reel digital infrastruktur for regenerativt byggeri.

På den mere industrielle side ser vi næste skridt i arbejdet med Circue – Circular Construction Connected, en digital platform udsprunget af et Grand Solutions-projekt og videreudviklet med støtte fra blandt andre Realdania. Her kombineres automatiseret ressourcekortlægning med en materialebørs og avanceret datavalidering. Arkitekter og ingeniører kan, via den igangværende udvikling af BIM-integration, designe direkte med de materialer, der faktisk findes i markedet – ikke kun med katalogvarer. Det gør genbrug markedsdrevet, ikke projektbåret.

Endelig peger Teknologisk Instituts nye fuldskalademonstrationsprojekt med et digitalt tvillingestyret træhus på, at realtidsdata kan dokumentere fugt, tilstand og bæreevne over tid. Det gør det muligt at forlænge levetiden af konstruktioner, optimere vedligehold og understøtte nye forretningsmodeller, hvor drift og performance bliver en integreret del af værdikæden.

For at se, hvor langt vi kan komme, kan vi også søge inspiration i Europa. Triodos Banks hovedsæde i Holland er opført som en fuldt demonterbar træ- og glasbygning, hvor alle materialer er registreret i et digitalt materialepas i Madaster. Bygningen fungerer reelt som en materialebank. I Bruxelles er kontorbyggeriet MULTI det første større renoveringsprojekt i Belgien med et digitalt materialepas for hele bygningen – samtidig med, at den er ombygget til CO₂-neutral kontorejendom.

For ledelser og bestyrelser er budskabet enkelt: Regenerativt byggeri kræver ikke flere hensigtserklæringer, men investeringer i digital infrastruktur. Dem, der tager materialepas, digitale platforme og tvillingebaseret drift alvorligt nu, kommer til at sætte standarden – både for værdiskabelse og for, hvem der overhovedet får lov at bygge i fremtiden.

Annabeth Aagaard er professor (ph.d., cand.merc.) på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i bæredygtig og digital forretningsudvikling, innovation og transformation. Hun har over 20 års erfaring som strategisk rådgiver for danske virksomheder og bestyrelser.