Grundlovsdag markerer 110 år med rigtigt demokrati i Danmark

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der bliver særligt meget at fejre på grundlovsdag i år. Den 5. juni 2025 er det nemlig præcis 110 år siden, at der blev indført kvindelig valgret ved de nationale valg i Danmark.

Man kan definere demokrati på mange måder. Og såvel den første grundlov af 5. juni 1849 som parlamentarismens indførelse med Systemskiftet i 1901 var begge vigtige skridt i retning af demokrati i Danmark. Men først da kvinderne også fik stemmeret til de nationale valg i 1915, kan man tale om et rigtigt demokrati.

Og Danmark var – ud fra denne demokratidefinition – faktisk et af de første lande i verden til at indføre moderne, rigtigt demokrati.

Der er nogle gode historiske forklaringer på, at demokratiet blev indført i den rækkefølge, det gjorde, i forskellige lande i forhold til hinanden.

De første to lande, hvor kvinder fik stemmeret på nationalt plan, var således New Zealand og Australien i hhv. 1893 og 1902. Og det skyldtes i høj grad, at det var forholdsvis nye lande, hvor der ikke sad en gammel konservativ elite af godsejere eller andre samfundsgrupper med omfattende, nedarvede privilegier og blokerede for demokratiets indførelse og udvikling. I modsætning til i f.eks. Danmark, hvor dette var en af hovedårsagerne til, at det virkelige demokrati ikke blev indført endnu før.

Men når det så er sagt, blev nogle af de næste lande, hvor det rigtige demokrati blev indført, faktisk de nordiske lande: Finland i 1906, Norge i 1913, Danmark og Island i 1915 og Sverige fra 1919.

Det skyldes i vid udstrækning, at godsejerstanden generelt var mindre magtfuld i de fleste af de nordiske lande (dog undtagen Sverige) end i mange andre europæiske lande, hvor der desuden generelt var en mere fremskreden industrialisering og dermed en mindre grad af lighed – både i by og på land – end i Norden.

Desuden havde Første Verdenskrig stor betydning for demokratiets indførelse – både i Norden og i resten af Europa og verden. Selv om ingen af de skandinaviske lande var med i krigen, var denne stærkt medvirkende til, at de, der kæmpede for kvindernes valgret, fik held med deres forehavende på netop dette tidspunkt. I Danmark var mange mænd nemlig pga. krigen borte hjemmefra i længere tid (f.eks. som en del af sikringsstyrken, der skulle forstærke forsvarsværkerne omkring København) – og kvinderne måtte således tage sig af det hele – både i hjemmet og med at tjene penge til familien. I den situation var det let at argumentere for, at kvinderne også burde have politisk indflydelse – i form af stemmeret.

Når det gælder Norge, var den generelt urolige internationale situation i tiden frem mod krigens udbrud i 1914 medvirkende til, at de betydende politiske partier samlede sig om at bakke op om indførelse af kvindelig valgret. Og hvad Sverige angår, kom hungersnøden under Første Verdenskrig – på grund af de manglende vareforsyninger i det krigshærgede Europa – til at udløse en politisk omvæltning, der betød indførelse af såvel parlamentarisme (i 1917) som kvindelig stemmeret (fra 1919).

I kølvandet af Første Verdenskrig, hvor kvinderne i mange andre lande også – som i Danmark – havde måttet ”klare det hele” i krigens år, men her i mange tilfælde, fordi mændene havde været ved fronten – indførte man også kvindelig valgret. Det gjaldt f.eks. i Tyskland og Østrig i 1919, i USA i 1920 og i Storbritannien i 1918 (dog med en højere valgretsalder for kvinder end for mænd frem til 1928). Også i et land som Holland fik kvinderne stemmeret og landet dermed rigtigt demokrati umiddelbart efter Første Verdenskrigs afslutning – i 1919. Selv om landet – ligesom Danmark – ikke direkte havde været involveret i krigen.

Og i Sovjetrusland (det senere Sovjetunionen) fik kvinderne også valgret i 1917 – i forbindelse med zarstyrets fald – og som følge af deres rolle i forbindelse med revolutionen. Her viste det sig dog hurtigt ikke at være så meget værd. Man kan sige, at fra nu af kunne også kvinderne – ligesom mændene – gå hen og stemme på kommunisterne – uden af have andre valgmuligheder.

I 1930 fik kvinderne stemmeret i Sydafrika – utvivlsomt inspireret af bl.a. Storbritannien og Holland og andre europæiske lande samt USA. Men det var i apartheidens tidsalder vel at mærke kun de hvide kvinder.

Anderledes så det ud i Spanien, hvor kvinderne fik valgret i 1931 i tilknytning til de politiske omvæltninger i forbindelse med monarkiets afskaffelse. Ligesom i Sovjetunionen fik det dog begrænset reel betydning (bortset fra i de allerførste år efter 1931), da Den Spanske Borgerkrig 1936-1939, som sluttede med Francos definitive magtovertagelse, atter gjorde en ende på demokratiet – for både mænd og kvinder.

Efter at bl.a. store lande som Brasilien og Thailand i 1932 samt Filippinerne i 1937 havde indført kvindelig valgret, kom den næste store bølge af udvidelse af demokratiet til også at omfatte kvinderne i forbindelse med den næste store verdenskrig.

Ligesom Første Verdenskrig kom Anden Verdenskrig til at sætte fokus på kvindernes betydning i samfundet, og det var derfor ikke nogen tilfældighed, at det lykkedes at komme igennem med kravet om kvindelige stemmeret i lande som Frankrig i 1944, Italien og Japan i 1945, Bulgarien og Kina i 1947, Belgien i 1948 og Indien fra 1949. Sidstnævnte fik status som verdens største demokrati. En titel, det fortsatte med at leve op til næsten uafbrudt frem til i dag – bortset fra en kort periode i 1970’erne, hvor Indira Gandhi kortvarigt arbejdede på at tiltage sig mere diktatorisk magt.

Kun Schweiz og Liechtenstein lod sig – symptomatisk nok for deres udeblevne engagement i mange dele af det internationale samarbejde efter Anden Verdenskrig – ikke inspirere af resten af verden lige med det samme. Schweiz indførte først kvindelig valgret – og dermed rigtigt demokrati – på nationalt plan så sent som i 1971, mens Liechtenstein ventede helt frem til 1984.

Men når grundlovsdag i Danmark i år bliver en helt særligt grundlovsdag, bl.a. fordi vi samtidig – som nogle af de første i verden – kan fejre 110-året for indførelse af virkeligt demokrati, hænger det altså bl.a. sammen med de nævnte historiske forklaringer på, hvornår demokratiet er blevet udviklet i forskellige lande i verden i forhold til hinanden.