Danmark trænger til oprustning. Og det er ikke kun krudt og kugler, den er gal med. Ånden trænger også hårdt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye talte forleden i Weekendavisen om, at han ville have ånd og dannelse tilbage i folkeskolen. Det nytter ikke kun at opruste militært i disse tider, vi skal også opruste menneskeligt, lød det. Det er fantastisk nyt, for vores demokrati er rigtigt nok ikke kun vores institutioner, men også et stærkt ”vi” bestående af individer, der har viden om og kærlighed til fædreland, historie og kulturelle rødder.

Han lød helt konservativ. Men o.k., nu har De Konservative jo været liberalister i en menneskealder, så måske er Socialdemokratiet faktisk disse års konservative parti?

Sproget er noget helt afgørende for et folk og det ”vi”, som Tesfaye taler om. Derfor er det oprørende, at danske børn læser dårligere og dårligere. Den er gal med både læsekundskaber, tålmodighed og evne til fordybelse. Selv danskstuderende på universiteterne har åbenbart svært ved at læse en hel roman. Det er kun, når vi har magt over vores sprog, at vi kan udtrykke os selv og indgå i den demokratiske samtale.

Heldigvis er skærmene på vej ud af skolerne igen. Men vi bør sådan set alle sammen scrolle mindre og læse mere. Jeg er ikke naiv nok til at tro på, at vi får vores biblioteker tilbage. Men det er da en tanke værd. I 1988 kunne danskerne finde litteratur på 250 hovedbiblioteker, i 788 filialer og 68 bogbusser. I 2021 var der knapt 100 hovedbiblioteker tilbage, kun lidt over 300 filialer og blot 16 bogbusser. Altså en enorm forringelse af danskernes frie adgang til litteratur hen over de seneste 25 år.

Men der kan gøres noget ved prisen på bøger. De er nemlig frygteligt dyre i Danmark. Rundt omkring os bruges bogmomsen som et kulturpolitisk instrument. I Tyskland er den kun på 7 pct., i Sverige kun 6 pct., og i Norge, Irland og Storbritannien er den simpelthen på 0 pct. I Danmark er den på hele 25 pct.

Mon ikke der ville blive købt og læst flere bøger, hvis de blev 25 pct. billigere?

I samme moment kunne man overveje, om frisættelsen af bogpriser ikke var en fejl. Supermarkederne har taget livet af de fleste boghandlere, fordi de kan købe meget større ind og sælge meget billigere end boghandlerne. I 1965 var der omkring 665 boghandlere i Danmark. I dag er der under 300 tilbage, hvoraf op imod halvdelen med al respekt mere forhandler skoletasker og brætspil end litteratur.

Supermarkederne har kun et smalt udvalg af de mest populære titler på hylderne. Vi har brug for boghandlere med et bredt udvalg af litteratur i vores byer. Steder, hvor der tales om og diskuteres litteratur, idéer og holdninger. Både når der købes bøger, men også når boghandlerne huser udgivelsesreceptioner, forfatterinterview og læsekredse.

Apropos Norge, så har de norske forlag en indkøbsordning med den norske stat. Når der udgives en skønlitterær bog af en vis kvalitet på norsk, indkøber staten 1.000 eksemplarer til bibliotekerne (omkring 87 pct. af alle skønlitterære udgivelser nomineres til ordningen). Det betyder, at skønlitteratur på norsk er godt repræsenteret på alle norske biblioteker. Ordningen giver forlagene et garanteret mindstesalg, der giver dem mulighed for at skabe stabile forretninger og satse på nye forfatterskaber. Det burde selvsagt også være en mulighed for et andet lille sprogområde som det danske.

En anden udfordring for en åndelig vækkelse i Danmark er adgangen til kunst. Det koster i dag en mindre formue at gå på museum i Danmark. Det koster 150 kr. at komme ind på Glyptoteket og 140 kr. på SMK. Det er desværre alt for meget til, at man lige smutter forbi med et andet godt menneske til et møde over en kop kaffe, og det bliver en hel lille formue for en familie. Det burde være gratis at gå på museer.

Vi ved, at et folks forhold til litteratur og kunst er afgørende for dets sprog, kultur og sammenhængskraft – og afgørende for styrken af demokratiet. Mattias Tesfayes blæsen til åndelig oprustning i folkeskolen er fantastisk. Det kalder også på billigere adgang til litteratur og kunst.