Walz og Vance: 90 minutter tog det, før det stod klart, hvad valget handler om

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Mor, alle ser debatten på vores vej.« Sådan sagde min datter efter at have gået en runde med vores to hunde. Det er ellers ikke nogen selvfølge, at amerikanerne ser debatter mellem vicepræsidentkandidater. Men dels kender store dele af befolkningen ikke J.D. Vance og Tim Walz, dels er der intet ved dette valg, der er forudsigeligt.

Det var en tydelig nervøs Walz, der mødte den glatte og veltalende J.D. Vance.

Vance er en utrolig begavet retoriker, og det er Walz så langtfra. Til gengæld virker Walz, der er tidligere gymnasielærer og frivillig idrætstræner, autentisk, hvor Vance fremstår poleret, hjerteløs og uempatisk.

Der er ingen tvivl om, at Vance vandt debatten rent retorisk. Men han virker ikke troværdig. Når han taler om, at det er forfærdeligt, at kvinder forbløder på parkeringspladser, fordi de ikke kan få den hjælp, de har brug for efter en spontan abort, så tror man ikke på ham.

For han støtter jo lige præcis den lovgivning, der har betydet, at kvinder er jaget vildt, hvis de vælger en abort eller aborterer ufrivilligt.

Walz sejlede rundt i de første minutter af debatten, men da talen faldt på stærke demokratiske mærkesager som abort, sundhedsvæsen og demokrati, var han stærk.

»Lad kvinder selv bestemme. Bland jer udenom. Stol på kvinder, stol på læger,« sagde Walz om retten til abort og sluttede med at sige, at han var »for kvinder, for frihed og for et valg«.

Vances svar var, at folk skulle stole på, at Republikanerne ville det bedste for kvinder, at partiet gik ind for ordet ”familie”, og at det var op til vælgerne at bestemme, hvilken retning i forhold til abort landet skulle gå. Det er hårrejsende at tænke på, hvad der ligger bag de ord.

Det afgørende punkt kom i debattens 90. minut, hvor Walz vendte sig mod Vance og spurgte, om han ville indrømme, at Trump tabte valget.

»Jeg er fokuseret på fremtiden,« kom det fra Vance, der nægtede at svare på spørgsmålet og desuden sagde, at der havde været en fredelig overførsel af magten.

Det er nok ikke sådan, politifolkene, der blev gennembanket, politikere, der måtte søge beskyttelse i underjordiske gange, og familierne til dem, der fik varige skader eller mistede livet, husker dagen, hvor parolen »Hæng Mike Pence« blev råbt foran kongresbygningen af Trumps tilhængere.

»Folk var bange for Trump,« sagde Vance, som om det var en ønskværdig kvalitet i verdens mest magtfulde position.

Men USA har ikke brug for en præsident, som verdens ledere er bange for, USA har brug for en præsident, der med rolig hånd kan samarbejde, forhandle og skabe en fredeligere verden end den, vi lever i nu. Ikke mindst har USA og verden brug for en præsident, der tror på og respekterer demokratiet.

Med Tim Walz´ord har USA et klart valg. Hvem vil respektere demokratiet, og hvem vil ikke?