Begejstringen vil ingen ende tage

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så kom Zelenskyj til Danmark og sikke et cirkus. Jeg opdagede det selv ved lyden af helikoptere, der blev ved med at flyve over Christianshavn, hvor jeg bor. Da jeg gik på nettet for at undersøge hvorfor, stod det med gule bjælker overalt, at Zelenskyj var kommet til Danmark. Alle gik i selvsving – såvel medierne som de danske politikere, der overalt på de sociale medier klappede begejstret i hænderne over Danmarks donation af 19 F-16-fly og med ærefrygt deklarerede, hvor stort det er at få besøg af Zelenskyj.

Og så kom billederne – af Zelenskyj og Mette Frederiksen siddende smilende i et F-16-fly. Sikke en fryd, sikke en glæde! Dagen efter holdt Zelenskyj tale for folketingspolitikerne, og mit SoMe-feed blev oversvømmet af folketingspolitikere, der postede billeder af dem selv i samtale med eller hændertrykkende med Zelenskyj. En stor dag, skrev de alle, måske den største.

Hele Danmark er gået i eksorbitant selvsving med Mette Frederiksen i spidsen som den glade giver af 19 kampfly. For nu er vi helt sikkert med til at skabe fred i verden og demokrati i Rusland.

Eller hvad?

Næ, sandheden er nok nærmere, at det, vi bevidner, er et udtryk for ekstrem politisk populisme uhyre dygtigt udført af den danske regering og med de øvrige folketingsmedlemmer på sidelinjen. For hvor er de kritiske spørgsmål? Hvem spørger, hvad der sker med de diplomatiske fredsforhandlinger? Hvem rynker på næsen af, at vores statsminister sidder og griner fjollet i et kampfly, der er bygget til at slå mennesker ihjel? Hvem husker, at Ukraine før krigen var placeret som nr. 122 af 180 på listen over mest korrupte lande i verden – det ringeste resultat for noget europæisk land? Hvem spørger Zelenskyj om hans holdning til homoægteskaber? Eller til vilkårene for pressefrihed i Ukraine?

Det er ikke, fordi jeg mener, Danmark ikke skal bidrage til Ukraines frihedskamp. Jeg har heller ikke noget imod, at vi donerer kampfly, når det er, hvad Ukraine efterspørger. Men kunne vi bede om en smule nuancer fra den danske regering, når den, uden at blinke, forærer maskiner, der er designet til brutal krig, død og ødelæggelse? Kunne vi – samtidig med at vi bliver præsenteret for donationen af kampfly – også få en status på den diplomatiske indsats i fredsforhandlingerne? Og i stedet for at modtage Zelenskyj som en anden superstar og poste selvpromoverende selfies kunne vi måske bede nogle af de danske politikere spørge ham om hans holdning til korruption og LGBT-rettigheder i Ukraine?

Zelenskyjs besøg viser, hvordan dansk politik er stukket fuldstændig af i fuld populisme og har forvandlet sig til et underholdningsshow i bedste sendetid. Hvorvidt Zelenskyj bader nydelsesfuldt i opmærksomheden eller inderst inde tænker, hvor nemt det dog er at få det, han peger på, ved at bruge de rette virkemider, må vi lade stå hen i det uvisse. Men lur mig, om ikke vi om 50 år ser tilbage på disse dage og tænker, hvad foregik der dog i hovedet på vores politikere og den del af befolkningen, der i fuld begejstring klappede hænderne af over et lands donation af kampfly til et andet. Tænk lige over det. Det er maskiner, der er konstrueret til at slå mennesker ihjel.

Måske skulle politikerne i stedet skrue lidt ned for begejstringen og vise befolkningen, hvor trist og alvorsfuldt det er, at vi er kommet hertil. Samtidig med at de fortæller os, hvad de gør for at fremme diplomati og fredsforhandlinger.

Lad os skrue lidt ned for scenelyset.