Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Har du opdaget det? Alle dine værdier blæses i smadder i øjeblikket

Friværdien, pengene i banken og pensionsopsparingen – det er en myte, at danskerne er velpolstrede ved indgangen til det, der kan udvikle sig til en kæmpe nedtur.

Jeg er ikke sikker på, at alle har opdaget, at deres værdier allerede er blæst i stykker.

For det er de.

Vi taler – og skriver – meget om boligmarkedet i øjeblikket. Det er der to årsager til: Boligpriserne påvirker ikke kun vores privatøkonomi, men også samfundsøkonomien.

Når boligmarkedet har det slemt, rammer det alle. Boligejere kan få svært ved at flytte efter et nyt arbejde eller efter en skilsmisse og bliver derfor nødt til at sælge med tab. Det var der mange eksempler på under finanskrisen.

Jeg har gennem længere tid efterhånden ikke købt påstanden om, at danske boligejere er solidt polstrede. Vi er ikke mere polstrede end den friværdi, vi har. Og den falder i samme takt som boligpriserne.

Derfor er det befriende, at Det Systemiske Risikoråd i denne uge advarede om, at flere boligejere kan blive teknisk insolvente ved faldende boligpriser. Rådet minder os om, at danske boligejere er blandt de mest forgældede i verden, når man holder gælden op mod vores disponible indkomst.

Lad os én gang for alle få aflivet den myte.

Hvad har vi ellers at stå imod med?

Er det de mange penge, vi har stående i bankerne? I denne uge kom der nye tal, der viser, at vi har over 1.000 mia. kr. stående. Ofte dividerer man dette tal med Danmarks indbyggertal. Vi runder lige lidt op og siger, at vi er 6 mio. mennesker.

Bruger man den målestok, har hver dansker omkring 170.000 kr. i banken. Bruger man den rigtige målestok, som er Danmarks Statistik, ser billedet helt anderledes ud.

Ca. 1,9 mio. danskere har således under 25.000 kr. stående i banken. Knap 800.000 har mellem 25.000 og 49.000 kr. kr. til dårlige tider.

En likvid buffer på under 50.000 kr. kan næppe kaldes en buffer, hvis man bliver arbejdsløs eller tvinges til at sælge boligen med tab. To af tre danskere har under 100.000 kr. stående, konkluderer Danmarks Statistik.

Lad os også få aflivet den myte.

Hvor robuste er så formuerne? De ædes op af den inflation, der ligger omkring 9 pct. År for år bliver vores opsparing mindre værd.

Hvad med pensionsformuerne? De er temmelig svære at gøre op, da de afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. Men et bud omkring 6.000-7.000 mia. kr. er vel ikke helt skævt.

Hvor effektiv er den buffer? Det kan siges kort: Den er intet værd, medmindre man er pensionist og er begyndt at æde af den.

Ups, der røg endnu en myte.

Vi har høj beskæftigelse, og det giver bl.a. politikerne ro i maven. Efterhånden er der grund til rumlen. Fyringsrunderne er begyndt.

Torsdag meddelte vindmøllekoncernen Siemens Gamesa, at der skal nedlægges 2.900 stillinger. De 800 skal findes i Danmark.

Det kan man næppe kalde grøn omstilling!

Der er efterhånden ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en økonomisk krise – det, økonomer kalder recession. Det lyder heller ikke så barskt som »krise«.

Bortset fra valgkamp-egnede dryp til udvalgte befolkningsgrupper kan langt den største del af os ikke regne med at blive oversvømmet med diverse hjælpepakker.

Og det er såmænd godt nok. Det viser erfaringer fra Storbritannien. Her lancerede regeringen en gigantisk støttepakke, der sendte kursen på pundet ned og renterne så højt op, at det var en direkte trussel mod alle briters pensionsopsparinger.

Kun akut indgriben fra Bank of England forhindrede en regulær økonomisk katastrofe.

Det er for mig ubegribeligt, at man ikke for længst har strammet op, så boligejere maksimalt kan få afdragsfrihed for 60 pct. af boligens værdi.

Lars Nielsen

I Europa kan vi kun benytte rentevåbnet til at begrænse inflationen. Og det virker ikke. Fredag blev de nye inflationstal for eurozonen offentliggjort. Tallene viser, at inflationen nu er 10 pct.!

I 10 af 19 europæiske lande er inflationen tocifret, og ifølge Nykredits chefstrateg Frederik Engholm taler vi nu om det højeste niveau nogensinde.

Det kan kun betyde én ting, nemlig at rentevåbnet nu lades med endnu flere patroner. Rentestigningerne vil fortsætte, og det kan gå hurtigere og voldsommere til end tidligere antaget.

Det vil få konsekvenser for alle typer rentetilpasningslån. Der er kontant afregning, viser erfaringerne fra i år.

Men, men, men: Det er nu, vi ikke skal gå i panik, selv om det ser meget mørkt ud, for det gør det. Vi er nødt til at kalibrere vores frygt.

Selv har jeg denne filosofi: Når det går godt, skal vi spare op og konsolidere økonomien. Glem konsolidering, når økonomien vender. Da handler det simpelthen om at kunne betale regningerne.

Mangel på likviditet – altså penge til at betale de daglige regninger – har kvalt mange virksomheder herhjemme i tidens løb. Samme mekanisme kan kvæle privatøkonomien. Derfor er det ærgerligt, at der ikke blev strammet op på, hvornår vi kan få flekslån med afdragsfrihed, mens boligmarkedet havde det godt – eller rettere for godt. Et indgreb nu vil være en katastrofe, for det ville skubbe boligmarkedet endnu hurtigere mod bunden.

Det er for mig ubegribeligt, at man ikke for længst har strammet op, så boligejere maksimalt kan få afdragsfrihed for 60 pct. af boligens værdi.

Vores formuer bliver udhulet i de kommende år. Det vender igen. Det gør det altid.

I mellemtiden: Glem opsparingen, men husk at betale regningerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.