Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Værdigheden er Sanna Marins eget ansvar

Den finske statsminister, Sanna Marin, har været stormomsust efter en video, hvor hun dansede til en fest. Diskussionen har blandt andet bølget, om det er passende for et lands statsminister at slå sig løs, mens der er krig og krise. Eller sagt på en anden måde: Må hun være som et almindeligt menneske?

Må landets øverste beslutningstagere danse, drikke sig fuld, more sig, synge, holde fester, gå i byen?

Ja, ja, ja – selvfølgelig, er svaret. Og det må Finlands statsminister, Sanna Marin, også. Og ja, hun er også bare et menneske – og har ret til privatliv – ja!

Men der er vel ingen grund til ligefrem at beundre og lovprise hendes opførsel, efter at den temmelig pinagtige privatoptagelse af en festglad statsminister er gået verden over og antændt en fladpandet debat om, hvorvidt man bliver en dårligere statsminister af at »fyre den af på dansegulvet i weekenden«, som Alt for Damerne så begavet skriver. Og den småforurettede og sødvamle søstersolidaritet vil ingen ende tage: Kvinder over hele verden erklærer deres støtte til Sanna Marin under hashtagget #SolidarityWithSanna og offentliggør videoer af dem selv, der danser fjollet, fester og drikker alkohol og insisterer på, at i vore dage skal kvinder ikke ligge under for kulturelle normer og social kontrol, der dikterer, hvordan en statsleder skal gå klædt, må opføre sig, feste og leve sit såkaldte kvindeliv.

Men debatten viser jo, at normerne allerede i kraft af lighedstyranniet er skredet – at der tilsyneladende gælder andre normer for kvinder end for mænd.

På de sociale medier findes det private rum ikke, det burde Sanna Marin vide. Derfor skal man passe på sig selv.

Forestil Dem engang, at Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Emmanuel Macron eller kedelige Olaf Scholz – eller hvilken som helst anden statsleder eller statsmand havde vredet hofter, rystet baller og teet sig tosset i venners lag med blikket rettet mod et kamera – og så i øvrigt i krigs- og krisetid. Hyldest eller forargelse? Uden tvivl forargelse. Hvorfor?

Ja, fordi det handler om værdighed.

Og her er det, som om vi kvinder i ligestillingens hellige navn har fået en langt længere line end mændene. For vi forventer, at vi kan tillade os at spille kvindekortet. At vi kan beholde seriøsiteten om os, uanset hvor høje stiletterne er, uanset hvilken mundering vi optræder i – om end det så er lidt mere sexet, lidt mere kropsnært, lidt mere nedringet og lidt mere udfordrende, lidt mere wetlookagtigt, end godt er – ja, så fordres af omgivelserne en helt urimelig høj respekt, fordi tidsånden forkynder, at det formelle er noget forældet bras. Vigtigst er nemlig, at vi er os selv, er autentiske, som det hedder, er afslappede, er jordnære og for alt i verden er kvinder.

Men Sanna Marin er ikke bare en ung kvinde med et såkaldt kvindeliv – nej, hun er det officielle Finlands kønne ansigt. Og det skal hun bære med ansvar, ydmyghed og ordentlighed – og respektfuldt over for sit land og folk. For det er hende, der skal bære landet, når det bliver ramt af ulykke, af terror, af krig, af landesorg.

Det er hende, der skal repræsentere landet i hele den store verden, både i fredstid, og når den skrøbelige fred brydes, kloden brænder, når alting vakler, når sønner dør, og mødre græder. Det er hende, det finske folk sætter sin lid til. Og vil det da gavne hende, at hendes kavalergang har været forsidestof på et modemagasin, at en tåbelig video af hende til evig tid florerer på de sociale medier?

Nej, ingenlunde.

Jeg er helt med på, at gennem verdenshistorien har store diktatorer været afholdsmænd og kørt nationer i sænk, mens andre drukkenbolte har vundet sejren og sikret freden. Offentligt kendt og alligevel i et privat rum.

Men på de sociale medier findes det private rum ikke, det burde Sanna Marin vide. Derfor skal man passe på sig selv – og grundigt overveje, hvordan man opfører sig og samtidig beholde sin værdighed. Den har vi nemlig selv ansvar for at kere os om.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.