- For abonnenter
Det er ikke det, hun siger. Det er manglen på empati i sig selv
Mette Frederiksen fremstår som en magthaver, der har mistet sin empati. Hun kan ikke se den skandale, som hun selv er ansvarlig for. Hun evner end ikke at lade som om, at hun forstår. Hun personificerer magtens paradoks, og præcis det kan i sidste ende koste hende magten.
Anne Linnet skrev det meget godt i sin melankolske kærlighedssang om bedragets væsen: »Det er ikke det, du siger. Det er mere løgnen i sig selv. Det er alt det, du fortier. Det er måden, du fik sagt farvel.«
Ét er de fejl, vi hver især begår. Noget andet er, hvordan vi evner at angre dem – eller forsømmer at angre dem. Anger er afgørende for tilgivelse og tillid. Og det er præcis statsminister Mette Frederiksens måske allerstørste forsømmelse i minksagen. Det er måden, hun fik sagt farvel på i et interview i denne uge, hvor minksagens personaleretlige konsekvenser skulle eksekveres.