Ellemann havde et sjældent klarsyn - og enkelte blinde pletter
Helt til kort før sin død udlagde Uffe Ellemann-Jensen den internationale politik, han selv var en markant bidragyder til i sine mange år som udenrigsminister. I Baltikum glemmer de aldrig hans kamp for de tre landes selvstændighed, herhjemme erindrer vi de mange "næser", han fik i sine første år som minister. Og nogle vil måske også huske hans mere kulturradikale syn på dansk udlændingepolitik, som gav ham knubs i forbindelse med Muhammedkrisen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
At Uffe Ellemann-Jensen var en stor dansker og europæer er ubestrideligt. Jeg har haft opgaven som hans debatredaktør på Berlingske Tidende i godt et tiår, kendte ham udmærket forud, og vi blev ved med at holde forbindelsen, så her er min oplevelse af Ellemanns gerning og ord, primært i hans egenskab af udenrigspolitiker:
Uffe Ellemann-Jensen var et…