Fortsæt til indhold
Kommentar

Hvor ser jeg et blåt flag smælde på en blank og vårfrisk dag?

Danmark havde været medlem af EU i 34 år, før busserne kørte med EU-flag på Europadagen.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da Danmarks busser for første gang nogensinde skulle køre med EU-flag på Europadagen den 9. maj, havde Danmark været medlem af EU i 34 år. I 2007 havde Europa-Kommissionen »overtalt trafikselskabet Movia til at udstyre samtlige 1.500 busser med blå flag«, som det fremgik af Avisen.dk.

Movias trafikinspektør, Lars Hven Troelsen, var godt klar over, at de blå flag med gule stjerner ikke ville blive lige vel modtaget overalt, men »flere folkeafstemninger har vel efterhånden vist, at EU er kommet for at blive«, som han formulerede det. Et vist hensyn til nationalfølelsen blev der dog taget.