Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Biskopper går foran i afkristningen af Danmark

Når man politiserer kristendommen, bringer det folkekirken i unåde og uføre. Det må bisperne tage på samvittigheden oven på udmeldingen om Rwanda.

Må biskopper offentligt mene noget om skattepolitik? Om kulturstøtte, klimapolitik, skolereformer eller ældremad? Ja, ja, ja – selvfølgelig, de skal være så velkomne – ikke mindst, hvis deres synspunkter er begavede og berigende.

De må såmænd også mene, hvad de vil, om flygtninge- og asylpolitik. Ikke på vegne af folkekirken, men som enkeltpersoner – og så i øvrigt tåle at blive modsagt (også af præster) uden at blive nedrige, hvilket er præmissen i den offentlige samtale. Men hvad er så problemet, når halvdelen af bispekollegiet forholder sig kritisk over for regeringens plan om at oprette et modtagecenter for asylsøgere i Rwanda?

Jeg begriber simpelthen ikke, at biskopperne ikke selv kan se det foruroligende ved at skænde næstekærlighedsbuddet, når de kobler det til en bestemt politisk handlemåde.

Problemet er, at de går ud i fuld bispeornat og korset på maven, med Gud i ryggen og en bunke billige, løsrevne bibelcitater i hånden og slynger næstekærligheden i hovedet på deres politiske modstander – som om de har en særlig adkomst til at administrere dette eksklusivt kristologisk begreb, bare fordi de er biskopper. Biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden har endda »ondt i hjertet«, fordi debatten om asylsøgere og flygtninge ifølge hende bygger på en »ukristelig præmis«, hvor mennesker tillægges forskellig værdi, og tilføjer nogle fraser om, at for Vorherre er der ingen personanseelse. Jamen altså – tag et brækmiddel. Rwanda-sagen handler ikke om personanseelse, men om et problem, der skal løses. Og det er ikke mere kristeligt at have et modtagecenter i Danmark end i Rwanda.

I øvrigt er det helt misforstået at tale om næstekærlighed som et begreb – sådan løst fra den enkelte, løst fra det konkrete møde med et andet menneske. Næstekærligheden er kun til i det øjeblik, man står over for næsten – og derved er næstekærligheden en personlig fordring. En fordring rettet mod mig og min samvittighed i særdeleshed. Ikke noget, man kan bruge mod folk i almindelighed. Buddet om næstekærlighed er altså en personlig fordring fra Gud til mig om, at jeg skal fornægte mig selv over for det menneske, jeg møder. Stille mig selv i anden række. Uanset hvem det menneske er – om det er min mand eller min nabo, min biskop eller min politiske modstander eller en flygtning fra Syrien, Ukraine eller Rusland.

Men gør man næstekærligheden til en lære om at udøve bestemte politiske handlinger, som halvdelen af landets bisper er i færd med, ja, så kan Guds absolutte fordring til det enkelte menneske altså efterleves ved at følge en bestemt politisk linje. Og hvis man som biskopperne udpeger en konkret politisk handlemåde til at være ”næstekærlig”, i dette tilfælde at beholde alle asylsøgere i Danmark, ja, så har man i samme åndedrag udpeget sig selv til at have opfyldt Guds absolutte bud og være næstekærlig. Og besluttet, hvem der ikke er næstekærlig, nemlig alle borgere, der synes, at et modtagecenter i Rwanda er en god løsning på en politisk utrolig stor hovedpine.

Kan De se det, kære læser? Det er farisæisk selvgodhed. Vi kan ikke bare erstatte Guds fordring med vores egne fordringer til, hvad næstekærlighed er, og hvem den gælder – det står på første side i begynderbogen for teologer, vist også for biskopper. Og jeg begriber simpelthen ikke, at biskopperne ikke selv kan se det foruroligende ved at skænde næstekærlighedsbuddet, når de kobler det til en bestemt politisk handlemåde og politiserer kristendommen i en sådan grad, at mange borgere vil have svært ved at finde sig til rette på kirkebænken. Det fører til udmeldelser af folkekirken og i sidste ende en afkristning af landet. Og det må bisperne så tage på samvittigheden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.