Ukraine viser vigtigheden af fællesskab

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Frivilligheden blomster netop nu i Ukraine på en trist baggrund. Den seneste tids hæslige krigshandlinger i Ukraine understreger, at sammenhold, fællesskab og frivillighed er afgørende for at bevare gejsten og troen på overlevelse i et land under maksimalt pres – især når modstanderen både har et markant større arsenal af våben, langt flere soldater og en komplet uforståelig dagsorden.

Indtil for nylig var Ukraine et land i udvikling. Det er et land og et folk, som mange danskere har besøgt på ferie eller på anden måde stiftet bekendtskab med. Det er et land, der siden Jerntæppets fald har orienteret sig mod Europa, friheden og vores demokratiske værdier. Den udvikling har Rusland nu sat en stopper for med sit frontale angreb.

Ruslands aggressioner har medført, at borgerne i Ukraine tager ansvar for deres egen fremtid og kæmper imod russernes meningsløse invasion ved at indgå i landets forsvar på frivillig basis.

Det understreger en kampvilje mod det urimelige og vanvittige i de russiske gerninger og fortæller en historie om et folk, der holder sammen. Hver især byder de ind med det, der er helt nødvendigt for at forsøge at holde fjenden fra døren.

Det har jeg den dybeste respekt for.

Danmark er heldigvis medlem af Nato, og vi ville derfor have alliancens fulde beskyttelse og opbakning, hvis vores land skulle risikere at stå i en lignende situation i fremtiden.

Men akkurat som ingen kunne forudse Putins forrykte handlinger, så kan ingen heller forudse, hvilke krisesituationer der kan risikere at opstå i Europa i fremtiden.

Derfor skal vi som land være optimalt forberedt og sørge for, at Danmark har folk, der er klar til at træde til, hvis vi skulle få brug for det.

Ud over vores professionelle militær har Danmark yderligere et bolværk, som minder en del om netop det fællesskab, som de voldsomme russiske krigsgerninger har skabt i Ukraine. Almindelige samfundsborgere melder sig frivilligt til at løse opgaver både i og uden for landets grænser – i Danmark kalder vi det for Hjemmeværnet.

I tirsdags havde jeg æren af at tiltræde som kommitteret for Hjemmeværnet i Danmark. En af mine opgaver bliver at hjælpe med rekrutteringen af endnu flere frivillige til værnet og være med til at øge forsvarsviljen i Danmark. Det er opgaver, som jeg glæder mig meget til.

Hjemmeværnet er et udtryk for fællesskab, og så er det en ganske særlig institution, som krigshandlingerne i Ukraine blot bestyrker nødvendigheden af at have. Vi må aldrig glemme, at hvis vi tager friheden for givet, ja, så er vi på vej til at miste den.

Jeg har selv været frivillig i Hjemmeværnet i mere end 40 år, og jeg ved, hvor vigtig en opgave de mange frivillige løser. Men vi har brug for flere, der bidrager til det meningsfulde arbejde og stiller op til gavn for Danmark. For vi skal være klar, hvis krisen indfinder sig på Danmarks dørtrin – det har vi desværre lært af den uhyggelige situation, vi ser lige nu i Ukraine.

Derfor har Danmark brug for flere frivillige, som stiller op og byder ind.