Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Deler Danmark og Sverige skæbne?

Endnu et år er gået, uden at vi har fået gjort noget nævneværdigt ved tidens store spørgsmål.

Jeg er begyndt at skrive regelmæssigt i det svenske netmedie Bulletin om danske forhold og har måttet sande, at det kræver sin mand at forklare dansk politik for svenskere. Hvis jeg skal være ærlig, forekommer det meste kaotisk og hovedløst, og hvad må en svensker så ikke tænke?

Giver jeg den forklaring, at en betragtelig andel af vore politikere må anskues som letpåvirkelige får, som tidsånden gener rundt med, mens de desperat gør sig til for det overvældende flertal af venstreorienterede journalister, medier og bukke i dette land, tror læserne, at jeg overdriver.

Men svenskerne skal nu heller ikke komme for godt i gang. Forleden kunne man i Bulletin blive bekendt med en ny specialitet; det var den ansvarshavende chefredaktør, Per Gudmundson, der skrev om fænomenet, nemlig det forhold, at velhavende svenskere er begyndt at udvandre på grund af den omsiggribende vold og utryghed, som masseindvandringen har ført med sig fra Ystad til Kiruna.

Det måtte vel komme, tænker du måske, men fænomenet er alligevel overraskende for svenskerne selv. Andre vil kende tendensen fra England, hvor den går under betegnelsen ”hvid flugt” fra London og andre storbyer, som overtages af folk fra den tredje verden. Ligesom dér handler det i Sverige om voksende utryghed for udsatte grupper.

Unge ”multietniske” mænd har det svært i skolen. Øh, nej, de er ligeglade med skolen. De har det svært på arbejdsmarkedet! Øh, nej, de vil ikke tilpasse sig de regler, der gælder, ikke i praksis. Danskerne diskriminerer dem! Øh, nej, de foragter den danske eftergivenhed.

De udsatte er bare ikke dem, magthaverne kalder udsatte, men den mere eller mindre oprindelige befolkning, hvis kultur og eksistensgrundlag trænges tilbage af mennesker langvejsfra med helt andre guder, normer og indtægtskilder.

De svenskere, der har kassen, frygter simpelthen at blive afpresset, bestjålet, få deres børn kidnappet eller på anden måde blive udsat for vold, trusler og intimidering af voldsparate unge mænd fra eksotiske oprindelseslande, især af hærdede bander, som har vist sig at være flinke til at skaffe sig oplysninger om rige svenskeres adresser, ejendomme, biler, børn og andre værdier. Netop fordi Sverige er så reguleret og digitaliseret, er det nemt at skaffe sig den slags information og misbruge den.

De nye udvandrere er ofre for integration. De ønsker ikke at blive integreret med den tredje verden og vælger så at blive integrationsflygtninge. De skriver ikke indignerede debatartikler i aviserne, de stiller ikke op i tv-programmer, de ringer ikke engang til politiet. Når det bliver slemt nok, så rejser de bare. Modsat mange andre har de nemlig råd.

Det gyldne løfte om integration, som politikere og jurister hele tiden udsteder og fremstiller som problemets løsning, ja, hele det svenske samfunds raison d’être bliver af flere og flere gammelsvenskere opfattet som en bombe under deres sociale og personlige sikkerhed, skønt de formentlig vil blive kaldt alverdens grimme ting og kritiseret for ikke at ville tage del i samfundets ”udfordringer”.

Sverige er som med så meget andet foran os andre. Men tænk nu, hvis Sverige er Danmarks fremtid! Allerede nu – efter alle disse år, debatter og politiske stramninger, efter Socialdemokratiets nylige realisme i dette delikate emne, nægter vi fortsat at se helt centrale forhold i øjnene, når det gælder den ikkevestlige indvandrings karakteristika.

Unge ”multietniske” mænd har det svært i skolen. Øh, nej, de er ligeglade med skolen. De har det svært på arbejdsmarkedet! Øh, nej, de vil ikke tilpasse sig de regler, der gælder, ikke i praksis. Danskerne diskriminerer dem! Øh, nej, de foragter den danske eftergivenhed. Deres familier er fortvivlede! Muligvis, men de ved godt, hvad der foregår i det kriminelle miljø, de vil bare ikke indrømme det. Multietniske mænd er mænd af ære! Måske. Mere afgørende er det, at mange af dem ikke ønsker at have noget normalt at gøre med resten af Danmark.

De fleste danskere har efterhånden erfaret eller forstået disse grundlæggende kendsgerninger, i hvert fald privat. Nu er de så også dukket op i en bog skrevet for et akademisk publikum af en tyrkisk-dansk sociolog ved navn Hakan Kalkan.

Trods sit gode kildegrundlag fra Nørrebro i København gentager han imidlertid refrænet fra 90’erne om, at unge mænd på kant med loven bliver stigmatiseret af det omgivende samfund, ligesom forfatteren sammenligner bandekulturen med etnisk danske ballademagere i 50’erne.

Sociologen må kende Danmark meget dårligt. Som folketingsmanden Henrik Dahl allerede har svaret, skal vi for at finde skandinaver med samme tankesæt som de ”multietniske” unge mænd i Ghettodanmark tilbage til de islandske sagaer. Og de er sjovere at læse end at genopleve. Godt nytår!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.