Måske kunne de fleste af os klare det hele på den halve tid?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er prestige i at arbejde, og der er prestige i at arbejde lange dage og mange timer. I mange arbejdsmiljøer får man point hos kolleger og venner, når man siger, man har supertravlt, arbejder lange arbejdsdage og i det hele taget giver udtryk for at være et menneske, der tager sit arbejde så alvorligt, at man er villig til at gå på kompromis med personlige og familiære prioriteter.

Alt er naturligvis relativt. Jeg har hørt om arbejdsgivere i Danmark, der kører deres ansatte uhørt hårdt med en forventning, der slet ikke er tidssvarende eller stemmer overens med den ansattes ønske om arbejdspres.

Der ligger en forskel i de to scenarier. Den handler om, hvem det er, der forventer de arbejdstimer, man lægger i sit arbejde.

Hvorom alting er, så er der nu noget, der tyder på, at det faktisk ikke er så sejt at arbejde lange dage og mange timer. To nye studier fra Island viser, at en firedages arbejdsuge ikke alene forbedrer ens velvære, men også ens produktivitet målt på diverse parametre. Cirka 1 pct. af Islands arbejdsstyrke deltog i forsøget, og der var samlet set ingen reduktion i deres produktivitet.

Hvilken fordel er der for arbejdsgivere ved en firedages arbejdsuge? Medarbejderne trives bedre, fordi balancen mellem arbejde og privatliv bliver lettere at håndtere, medarbejdernes ydeevne forbedres, og sidst, men ikke mindst så er det ifølge rapporten godt for miljøet, bl.a. fordi færre forurener på vej til og fra arbejde.

Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at resultatet ser ud til også at gøre sig gældende for de nordiske lande. Få lande har så gode arbejdsforhold med så mange ferie- og fridage.

Her i USA har vi en 40 timers arbejdsuge og ret til to ugers ferie om året. På mange white-collar arbejdspladser (kontorarbejdspladser) regnes det som en selvfølge, at man lægger mere end 40 timer. Alt afhængigt af branche kan du være heldig at forhandle dig til mere ferie – men aldrig i nærheden af noget, der ligner danske standarder. Er du i en fagforening, og det er de færreste, ligger landet muligvis anderledes.

For at give et eksempel fra min egen lille andegård, som meget godt illustrerer, hvordan det er for de fleste i vores område, kan jeg berette, at min kære mand, der efter sigende arbejder i en branche, der er yderst gavmild med ferieugerne, nemlig inden for it, har efter 20 år på arbejdsmarkedet fået forhandlet sig til fire uger hos sin amerikanske arbejdsgiver. Han er glad for og tilfreds med de fire uger, han nu har arbejdet sig frem til. Det ville være absolut uhørt med en sådan ferieugeluksus for 10-15 år siden. Der er sket meget herovre, men måske ikke nok, hvis man ser tingene gennem danske brilleglas.

Det er svært for mig at se, at man kan arbejde meget mindre, end man gør i Danmark, og stadig få hjulene til at køre og velfærdssamfundet til at fungere. Men jeg tager måske fejl.

Her i USA bruger folk gerne enhver mulighed for at arbejde hjemmefra og på den måde skabe en kortere arbejdsuge, så de både slipper for timevis af transport og kan få lidt ekstra tid til børn, ægtefælle og sig selv. Der er mange måder at få tingene til at fungere på, hvis man føler sig tyndslidt.

Måske er der langt fra et islandsk studie til virkeligheden ude på arbejdspladserne? Måske kan man stille spørgsmål på en bestemt måde for at få de svar, man gerne vil have?

Eller måske skal jeg, næste gang jeg hører nogen sige, at de har så frygtelig travlt og arbejder +50 timer om ugen, lægge hovedet lidt på skrå og kigge medlidende på dem – for måske kunne de fleste af os klare det hele på den halve tid?