Advokatadvarsel er et wakeupcall til politikerne

Forleden læste jeg, at advokater fra det kendte advokatfirma Kromann Reumert er så bekymrede for jurauddannelsens faglige niveau, at de tilbyder at hjælpe Københavns Universitet. Advokaterne er specielt bekymrede for niveauet i grundfagene som f.eks. formueret.

Men det er ikke blot advokaterne, der er bekymrede. Professor ved Københavns Universitets juridiske fakultet Mads Bryde Andersen har undersøgt kompetencerne hos de undervisere, der skal vejlede de jurastuderende i deres speciale, som udgør en væsentlig del af studiet. Resultatet er opsigtvækkende. Kun halvdelen af vejlederne er danske jurister! 16 pct. er slet ikke jurister.

I mit embede som offentlig anklager lærte jeg, at man skal lytte nøje til den tiltaltes egen forklaring. Min erfaring er, at de fleste i deres iver for at forsvare egen sag uvægerligt opnår det modsatte. Således også med selveste dekanen for det juridiske fakultet, Jacob Graff Nielsen, der i Berlingske mandag forsøgte at forsvare, at f.eks. de studerendes specialevejledere i alt for ringe omfang har den fornødne kompetence.

Jamen er dekanen da tilfreds? Er han grebet af en tidsånd om, at der skal være flere og flere valgfag, så det efterhånden er helt uforudsigeligt, hvilke kompetencer en kandidat møder op med? Og betyder lærernes kompetence ikke noget? Hvorfor forsvarer dekanen det ringe niveau?

Til bekymringen om, at f.eks. det grundlæggende fag formueret efter advokaternes opfattelse ikke vægtes tilstrækkeligt, svarer dekanen, at man jo også kan vælge formueret som valgfag og som speciale. Jamen så har dekanen jo slet ikke forstået bekymringen. Det er jo netop ikke valgfag, der mangler. Der er tilsyneladende netop mange flere valgfag, end man kan skaffe kvalificerede lærere til. Det er jo netop grundfagene, grundtænkningen, den juridiske metode, som først og fremmest skal opkvalificeres. Dernæst specialevejlederne.

Det kan da ikke være dekanens opfattelse, at det er ligegyldigt, hvordan studiet sammensættes. Skal man bare vide lidt om alt og alt om ingenting uden at være fortrolig med den juridiske metode? Det går jo slet ikke.

Også bekymringen for indlæring i juridisk metode har advokaterne til fælles med professor Mads Bryde Andersen, der for nogle år siden skrev en glimrende bog om ret og metode.

Netop i en tid, hvor embedsmænd forsøges politiseret, hvor lovgivningen hastigt ændres, og mange civile retssager kan dreje sig om megastore formuer, er det så vigtigt, at Danmark besidder en dygtig juriststand. For retssamfundet er det mindre relevant, om der bliver flere og flere modeprægede valgfag på jurastudiet. Det er derimod dybt bekymrende, hvis uddannelsen har nedprioriteret de fag, der indlærer retsprincipper og juridisk tænkning og metode, og som netop skal sætte juristen i stand til gennem hele livet selv at tilegne sig nyt stof.

Juraen er et ældgammelt fag, og tænkningen er udviklet over tusind år, og naturligvis må faget stadig være i udvikling og udbygges. Juraen må ikke glemme den fælles historie og tænkning med teologi og filosofi, samtidig med at faget åbner sig over for bl.a. politologien og sociologien.

Den juridiske uddannelse skal lære den juridiske student at tænke konsekvent og i helheder og lære den kommende jurist ikke at ligge under for tilfældige politiske meldinger. Hvis ikke grundfærdighederne med sikkerhed er i orden, vil fremtidens jurister svaje hid og did efter politikernes og mediernes forgodtbefindende. Man kan nu engang ikke bygge en skyskraber, medmindre fundamentet er bundsolidt.