Er sindelagskontrol Venstres nye værdi? Så kan jeg ikke genkende mit parti
Forslaget om, at folk, der søger om statsborgerskab, skal underkastes en afhøring af deres værdier, er ren totalitarisme – og aldeles uliberalt. For hvad er "danske værdier"?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Støjberg er fortid i Venstre. Jeg forventede derfor, at der ville blive mere plads til liberal tankegang i folketingsgruppen. Desværre tog jeg fejl. Det går den helt forkerte vej i Venstres folketingsgruppe. Jeg forstår ikke, hvad der dog er blevet af det liberale parti, jeg meldte mig ind i for 46 år siden.
Venstre optræder nu som frontkæmper for sindelagskontrol. En sindelagskontrol, som bringer mindelser om regimer, som Venstre altid tidligere har taget afstand fra. Nu foreslår partiet helt officielt, at erhvervelse af indfødsret skal betinges af, at ansøgere underkastes afhøring om deres holdninger og værdier. Kun dem med det rette sindelag kan efter forslaget erhverve indfødsret. Forslaget er jo den rene totalitarisme. Desuden afslører forslaget, at de ærede medlemmer er totalt uden menneskekundskab. Man har gået for længe inden for Borgens mure og ved for lidt om livet udenfor, hvis man virkelig tror, at ansøgere vil bekende holdninger, tro og værdier, som blokerer for at få indfødsret.
Frem for at forlange, at mennesker, der søger statsborgerskab, skal være mere danske, end vi selv er, er der grund til, at vi i stedet ransager os selv.
Jeg læser i øjeblikket om DDR’s historie. DDR var netop et regime med samvittighedskontrol. Men borgerne forstod at sno sig. Store dele af befolkningen lod, som om de rettede ind efter regimet. Men i virkeligheden førte man et dobbelt bogholderi. Sådan vil det også gå i Danmark. Udadtil vil ansøgerne om indfødsret gøre, som regimet i Danmark befaler, selv om man mener noget andet. Derved nødes man til at leve på en løgn, som allerede Vaclav Havel fremhævede i bogen ”De magtesløses magt”.
Og hvad er overhovedet danske værdier? Er det en dansk værdi, at Danmark har indført burkaforbud og har indført tvungent håndtryk som betingelse for at få indfødsret? Er det dansk demokrati, at magten er centraliseret hos en statsminister, der uden lovgrundlag smadrer et helt erhverv ved at konfiskere alle minkavlernes produktionsdyr. Er Inger Støjbergs ulovlige instruks en værdi, vi skal fremhæve som et særlig dansk forbillede? Er det virkelig liberalt at rive unge ægtepar med børn fra hinanden? Ægtepar, der er flygtet sammen. Ægtepar, der ønsker at forblive sammen, men tvinges fra hinanden?
Er det en dansk værdi, at så mange danske politikere mistænkeliggør og dæmoniserer kristne herboende ved at forlange, at bl.a. den svenske kirke, jøder, katolikker, færinger og grønlændere skal oversætte alle prædikener til dansk? Er det demokratisk sindelag, at regeringen igen og igen forsøger at unddrage sig offentlighed og åbenhed? Er det en dansk værdi, at statsministeren holder hånden over en forsvarsminister, der ydmyger, nedvurderer og udviser despekt for det militære forsvar og dermed for de soldater, der sætter livet på spil i fredens tjeneste?
Frem for at forlange, at mennesker, der søger statsborgerskab, skal være mere danske, end vi selv er, er der grund til, at vi i stedet ransager os selv.
Hvad blev der i grunden af de danske kerneværdier, frihed og frisind? Det er, som om disse danske kerneværdier er blevet trampet ned i partiernes indbyrdes kapløb om at være mest restriktive i udlændingepolitikken. Det er snarere os selv og vore folkevalgte, der trænger til et grundigt kursus i parlamentarisme og borgernes frihedsrettigheder. Vi bør rette pilen mod os selv, før vi retter den mod dem, der trods mange forhindringer stadig orker at kvalificere sig til at opnå indfødsret.