Vil Metoo andet end hævn og gabestok?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så fik MeToo Frank Jensens hoved på et fad. Frank Jensen – en dygtig politiker – blev trofæ for MeToo og bevægelsens tilhængere.

For Metoo har sin helt egen rettergang. Straffeloven er mere nådig end MeToo. For MeToo forkaster straffelovens principper om forældelse og benådning.

Frank Jensen har opført sig idiotisk, dumt og uforstandigt over for det andet køn. Han må tage konsekvenserne. Men det er ikke rimeligt, at det er MeToo-bevægelsen, der hinsides landets lov og ret genindfører middelalderlige standretter med sanktioner som gabestokken. Og for ældgamle fejltrin.

MeToo-bevægelsen er den nye magtfaktor.

Medierne må sadle om og underkaste den nye magt den samme kritiske behandling som al anden magt. Mediernes opgave er netop at kigge alle magter i kortene. MeToo-bevægelsen må med sine principper om hævn i stedet for retsstatsprincipper kigges i kortene. For hvad vil MeToo egentlig udover at samle hoveder på fad som trofæer?

Vil MeToo overhovedet noget som helst andet end personlig hævn? Kan MeToo overhovedet være konstruktiv?

Mon ikke det går med MeToo, som det gik de revolutionære i Jean-Paul Sartres ”Rettergang”? Man anklagede magthaveren for magtmisbrug og blev derefter selv den personificerede magt. Magten gik til hovedet. Idealismen veg for magten.

Sådan går det i litteraturen, og sådan vil det gå i det virkelige liv.

Mon MeToo er parat til at knokle for et Danmark med ligestilling for andre end egne tilhængere?

Jeg tvivler.