I debatten om sexisme bliver vi nødt til at tale om alkohol

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har som mange andre fulgt debatten tæt de seneste uger. Næsten hver gang, der kommer nye sager frem om krænkelser og kvinder, som har ubehagelige oplevelser med nærgående mænd, så er alkohol en del af historien.

Jeg drikker gerne selv en øl eller flere, jovist. Og forstår godt, at det er en del af vores kultur. Men vi bliver da nødt til bare at kunne tale om, at alkohol virker til at være fællesnævneren for dårlig dømmekraft på mange arbejdspladser.

Det handler netop ikke om lovgivning og handler ikke om, at vi skal stoppe festerne og hyggen mellem kolleger. Slet ikke. Men det handler om, at vi tilsyneladende har skabt en kultur, hvor alkohol fylder så meget i vores sociale omgang med hinanden, at chefer drikker for meget, skal sendes hjem med taxa og skal til forsoningssamtaler i HR. Det holder ikke.

Så når mange arbejdspladser i denne tid sætter fokus på sexisme, så bør vi tage snakken om festkulturen også. Det hænger sammen. Vi bør kunne tale højt og ærligt om, at promille og dømmekraft hænger sammen. Og kunne sige højt til hinanden, at man som øverst i magthierarkiet har et særligt ansvar for ikke at drikke for meget, fordi magt og alkohol tydeligt har vist sig at være en dårlig kombi.

Det gælder ikke alle chefer. Det gælder ikke alle arbejdspladser. Det gælder ikke alle fester. Nej. Men de mange eksempler på dårlig dømmekraft og krænkelser, som kommer frem for tiden må da som minimum få os alle til at kigge indad og sikre, at vi kan styre mængden af alkohol og drikke med dømmekraften i behold. Især, hvis man også har magt.

Det er skræmmende, at vores alkoholkultur er så rodfestet og urørlig, at vi tilsyneladende ikke engang nu tør tale højt om, at vi bogstaveligt talt drikker fornuften ud.