Politistation i Paris forsøgt stormet – ingen melding om etniciteten hos angriberne
Det trækker kun pinen ud, at medierne ikke oplyser, hvem de formodede gerningsmænd er.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For et par timer siden kunne man bl.a. læse dette i et telegram fra Ritzau:
”Voldeligt angreb i nat på politistation i Champigny med morter-skud og forskellige projektiler. Ingen betjente kom til skade…Politistationen ligger i et område, der ifølge nyhedsbureauet Reuters er kendt for handel med stoffer…I nogle dage har der været en meget anspændt stemning hos nogle, der ønsker at komme i kamp med politiet. Der er en antipoliti-stemning.”
Tja, og så kan man jo selv gætte videre. Ritzau fandt det åbenbart ikke nødvendigt at oplyse om, hvilken etnisk baggrund angriberne havde.
Det er der efterhånden heller ikke ret mange andre etablerede medier, der fortæller om, og det er jo deres valg. Én ting står dog fast, når medierne næsten altid vælger denne strudsetilgang: Gætterierne bliver i sagens natur kun stærkere, og antagelsen bliver næsten altid, at når medierne ikke fortæller om identiteten (når den ellers er kendt af politiet), må det skyldes, at det ikke er en etnisk europæer/flere sådanne, der er mistænkt, men en eller flere personer med rødder i Stormellemøsten eller Afrika.
Det bliver ikke mindre tydeligt, når det er Frankrig vi hører om. Sammen med Sverige har Frankrig den største andel af muslimer målt i pct. af befolkningen. Og det går kun én vej, og det er flere og flere med muslimsk baggrund.
Præsident Emmanuel Macron render mest rundt som en hovedløs hane og taler om, at han vil bekæmpe ”islamisk separatisme”. Det skal fedt hjælpe, så længe hverken han eller andre etablerede franske politikere gør det fjerneste for at standse den muslimske indvandring.
Og samtidig har man i årtier kunnet studere, hvordan de franske ”zones sensibles” uden for de franske storbyer er et helvede, hvor politi, brandvæsen og ambulancefolk kun kan arbejde, hvis politiet stiller mandskab og udrustning til noget, der minder om en hær og en krig.
Og imens fortsætter Ritzau og de etablerede medier med alt for ofte ikke at fortælle offentligheden, hvem der står bag store dele af den personfarlige kriminalitet.
Den slags svarer til at tisse i bukserne. Det varmer midlertidigt, men derefter bliver det kun værre.
Hvad med at forsøge at informere ordentligt til en afveksling?