Socialdemokratisk snak, snak, snak, snak, snak, snak

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det bliver mere og mere tydeligt, hvor svært statsminister Mette Frederiksen og co. har det med demokratiets hjørnesten, magtfordelingen og borgernes frihedsrettigheder. Samtidig fyldes vi med snak, om planer, som regeringen slet ikke agter at gennemføre foreløbig. Til gengæld er det vældig svært for regeringen at få munden på gled, når Folketinget efterlyser åbenhed om grundlaget for regeringens beslutninger.

Regeringen skal ruskes og slæbes til truget for at efterkomme bl.a. Venstres ønske om, at hele coronalovgivningen ses ordentlig efter i sømmene, og at ministrene respekterer, at magten deles mellem regering, folketing og domstolene.

Det går den helt forkerte vej. Regeringen tiltager sig al magten, når det er behageligt, men opfører udstyrsstykker med partilederne som statister, når det passer statsministeren. Det er manglende respekt for Folketinget og dermed manglende respekt for magtfordelingen.

Ikke mindst sundhedsministeren har alt for megen magt gennem bemyndigelseslovene. Der regeres i en meget usund kultur. Magten samles, og Folketinget og offentligheden har svært ved at få oplysninger om beslutningsgangene. Ja, selv regeringens støttepartier har vanskeligt ved at få ministrene til at lytte.

Ikke mærkeligt, at den herlige tegner Roald Als har foreviget Mette Frederiksen som en, der tror, hun kan gå på vandet. Bagved sidder støttepartiernes ledere i den røde båd og truer med at sænke den, hvis ikke der lyttes til dem. Andre taler om, at det er et misforståelsespapir, som SF, Radikale og Enhedslisten har underskrevet.

Og hvor man dog forstår de røde partier, hvis de føler sig snydt.

Ikke mindst er regeringen aldeles fodslæbende i klimapolitikken. Klimaminister Dan Jørgensen har et meget lille ordforråd: ”Vi har verdens mest ambitiøse klimalov,” messer han igen og igen. Men en ambitiøs lov ændrer jo intet, når regeringen ikke gør noget for at opfylde loven. Vi er mange, der har forsøgt os med ambitiøse nytårsforsætter. Men det kom der jo ikke noget ud af, medmindre vi arbejdede hårdt på at opfylde forsætterne.

Sådan arbejder regeringen ikke. Regeringen vil hellere vente og vente. Vente på ny teknologi. Men der er erhvervskommentatorer, der påpeger, at der er masser af ny teknologi. Men regeringen agter tilsyneladende at vente langt ud over næste regeringsperiode.

Og hvad med den højprofilerede åbningstale om frikommuner? Det lader også til blot at være snak. En strøtanke, som Mette Frederiksen synes at komme i tanke om i søndags, da hun ringede til en Venstreborgmester om sagen.

Men det er slet ikke noget, vi skal tage alvorligt, for det bliver slet ikke til noget før kommunalvalget, for lovforslaget fremsættes først næste år. Og så går det nok med frikommunerne som med klimaloven. Regeringen sidder på hænderne og venter og venter.

Det er vist også snak, når statsministeren siger, at de unge lømler skal fratages deres dynejakke og bil, og at hun håber, at de unge skal gå hjem i regnvejr. Men så vidt kommer det nu ikke. For Mette Frederiksen har nu alligevel ikke magten til at kommandere med vejrguderne, uanset hvor mange regndanse hun opfører.

Samtidig mener statsministeren, at politiet bare skal kunne iværksætte disse tvangsindgreb og udstede større bøder. Nu skal der dels mindes om, at tvangsindgreb bør prøves af domstolene, og at kæmpebøder alligevel ikke bliver betalt.

Det er lige så sikkert, som det er, at integrationsministeren, uanset hvor meget han snakker, ikke får udsendt flere asylsøgere.