Sexisme og social kontrol

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er et besynderligt sammenfald mellem to for tiden hotte temaer: sexisme og social kontrol.

Sammenfaldet består i, at social kontrol blandt andet forstås som det at blive opdraget i et hjem med tydelig kristen seksualmoral. Det har blandt Pia Olsen Dyhr gjort gældende.

Et hjem, hvor der advares mod f.eks. sex før ægteskabet og homoseksuelt samliv, betragtes nu som socialt kontrollerende. Hvilket i sig selv er helt ubegribeligt, al den stund et hjem med stik modsatte holdninger, altså advarende mod seksuel afholdenhed af den ene eller den anden slags, ikke betragtes som socialt kontrollerende. Begge dele er tydeligt værdibårne hjem, men kun det ene betragtes som socialt kontrollerende.

Tilbage til sporet. Den klassiske kristne seksualmoral anses altså for så langt ude i hampen, at en opdragelse med denne morals tydelige fortegn kaldes socialt kontrollerende.

Samtidig vælter det frem med såkaldt sexisme-historier, et væld af historier om kvinder – og af og til endog mænd – som udsættes for kropslig og verbal sexchikane af den ene og den anden slags.

Den kristne seksualmoral er helt igennem det bedste værn mod sexchikane. Jeg har selv hele mit liv været en del af kristne miljøer, og de sidste 35 års tid arbejdet i kirkelige fællesskaber, hvor den kristne seksualmoral har været en fuldstændig selvfølgelig præmis. Jeg har dermed befundet mig på arbejdspladser, hvor den mindste form for sexchikane ville være fuldstændig grænseoverskridende. Det betyder ikke, at det aldrig ville kunne finde sted på en sådan arbejdsplads. Der er selvsagt historier om den slags grænseoverskridelser, men de er i det store helhedsbillede uhyre sjældne i de fællesskaber og arbejdspladser, jeg har været i. Den mindste lille antydning af seksuel flirt fra f.eks. min side rettet mod en kvindelig medarbejder ville være helt utænkelig. Vi er milevidt fra det, vi nu hører om fra medieverdenen, filmverdenen, teaterverdenen mv.

Altså, for at gentage mig selv, den klassiske kristne seksualmoral er det suverænt bedste værn mod sexisme. (Og i øvrigt om ikke garanti for så dog den bedste ramme om et livslangt, dejligt, par-sammensvejsende sexliv).

Sammenfaldet af de to temaer er altså højst bemærkelsesværdigt. Kunne man forestille sig, at nogen uden for meget bevidst kristelige kredse, kunne få øje på sammenfaldet og dermed få blik for den helt igennem fejlskudte kritik af kristen seksualmoral som social kontrol? Gider Pia Olsen Dyhr læse denne blog og genoverveje sin misforståede definition på social kontrol? Og kunne alle andre politikere og samfundsrøster, som ligeledes har travlt med at udskamme kristen seksualmoral, standse op og lave en ommer?

Den norske fjeldregel nummer 1 lyder: ”Det er ingen skam å snu”. Det er ikke en skam at vende om.

Kom nu, vend om og få blik for den kristne seksualmorals enorme potentiale som værn mod sexismen!