Kære grønlændere med lyst til selvstændighed: Få styr på tingene, inden I begynder at opdele i "dem" og "os"
En identifikation som "grønlænder" kan ikke sættes på formel. Den, der føler sig som grønlænder, er det. Basta.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Man får den mistanke, at den ”grønlandske” politiker Pele Broberg vil have befolkningen delt op inden en afstemning for eller imod selvstændighed. Til den grønlandske avis Sermitsiaq siger han. ”Det er mit ønske, at vi får taget hul på de overvejelser der er relevante, når vi på et tidspunkt skal forholde os til en grønlandsk forfatning og stemme om selvstændighed.”
Danskere i Grønland (hvem de så er i en befolkning, hvor vi har blandet blod...) må gøre sig mange overvejelser om, hvorvidt der er plads til dem i fremtidens Grønland.
Som grønlandsdansker må man også gå på æggeskaller, hvis man vil et smut hjem til landsmændene. Et usynligt ”Du skal ikke tro, du er ægte grønlænder” skilt sørger for at holde identiteten på is. For man skal altså ikke tro, at man er noget.
Man får spyttet i hovedet, at man ikke må have en mening, med mindre man er for selvstændighed. Og så burde man i øvrigt blive derhjemme for at hjælpe til. Der bliver ikke nævnt et ord om, hvor flittigt man lufter det beskidte vasketøj på danske torve. Kan man slet ikke forestille sig, hvad det gør ved vores identitet? Alligevel drister jeg mig til at spørge Pele Broberg, om grønlændere i Danmark mon fortsat må kalde sig for grønlændere?
Mindre relevant bliver det jo ikke, når 20.000 grønlændere i Danmark vil blive til mange flere, hvis hjemlandet bliver et amerikansk territorium eller en kinesisk vasalstat. Flugten til Danmark er allerede i gang, blandt andet fordi det sociale område efter 41 år på grønlandske hænder stadig sejler.
https://www.information.dk/debat/2015/04/ingen-prestige-vaere-groenlaender
Det bliver noget af et regnestykke at få til at gå op, når befolkningen skal raceopdeles. Hvad gør man med et pæredansk folketingsmedlem, danskere som har opdraget deres børn i Grønland osv.? Og hvad er formålet med at dele os op? Har det noget med stemmeret at gøre eller retten til ledende stillinger? Og hvordan vil man balancere alt det her i et virvar af Unesco-udnævnelser som oprindelige og bevaringsværdige samtidig med ønsket om at blive internationale?
Ville det ikke være bedre at starte med at stabilisere de få områder, som Grønland har hjemtaget, før man deler en drømme-fremtid op i "dem" og "os"?
Der er aldrig i historien kommet noget godt ud af at raceopdele mennesker. Identifikation som grønlænder er ikke noget der kan sættes på formel. Den, der føler sig som grønlænder, er det. Længere er den ikke. Grønland har brug for alle de hænder, der vil hjælpe med at bygge landet op. Og vi har i Danmark brug for, at Grønlands sociale område stabiliseres, så den identitet (som nogle af os af nød har gemt væk) kan luftes.
Jeg føler mig som grønlænder, selvom jeg bor i Danmark. Og jeg længes efter med stolthed at kunne sige det højt uden først at skulle forholde mig til alle Grønlands problemer.