Fortsæt til indhold
Kommentar

Der er ikke institutionspligt i Danmark, men i København forsøger venstrefløjen at indføre det af bagveje

Jeg må sige, at jeg synes, det er grotesk. Kan vi lige blive enige om, at børn først og fremmest tilhører forældrene? At det er forældrenes ansvar at sikre børns trivsel. At det er forældrenes kærlighed, som er afgørende i deres opvækst. Og at vi IKKE har institutionspligt i Danmark.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er en meget vigtig sag på dagsordenen i Københavns Kommune på onsdag. Ordningen om at lave privat dagpleje og dermed passe egne børn står til at forsvinde.

Jeg må sige, at jeg synes, det er grotesk. Kan vi lige blive enige om, at børn først og fremmest tilhører forældrene? At det er forældrenes ansvar at sikre børns trivsel. At det er forældrenes kærlighed, som er afgørende i deres opvækst. Og at vi IKKE har institutionspligt i Danmark.

Det skal derfor være helt og aldeles muligt for alle forældre at vælge institutionerne fra og passe deres børn selv, så længe de stiller gode rammer til rådighed som fx. dansk sprog.

Det er ikke i sig selv interessant at en offentlig forvaltning forsøger at spænde ben for forældres frie valg. Det ser vi desværre alt for tid. Det interessante er svarene fra venstrefløjen, som bruger anledningen til at indføre tvungen offentlig pasning ad bagvejen.

Enhedslistens Knud Holten Nielsen svarer et tydeligt “Nej” på spørgsmålet om, hvorvidt partiet vil kæmpe for hjemmepasning. SF svarer endnu mere provokerende med: “Børn skal gå i vuggestue eller dagpleje, med mindre der er pædagogiske, sundhedsmæssige eller psykiske behov der gør, at barnet skal hjemmepasses.”

Så altså skal jeg forstå, at venstrefløjens holdning er, at forældre er en nødløsning i barnets liv og kun allernådist kan få lov at passe deres EGET BARN, hvis institution beviseligt svigter barnet.

Debatten viser en tydelig ideologisk forskel mellem de borgerlige partier og venstrefløjen. Både Venstre, DF og Konservative kæmper for at bevare ordningen. Konservative er også positive overfor tilskud til hjemmepasning som alternativ.

Og må jeg bare indskyde, at det er en klassisk KD-mærkesag med tilskud til hjemmepasning. Bare inden, du som læser tror, jeg alene er ved at pudse andre borgerlige partiers glorie. Men ros skal bestemt lyde, når partier kæmpe for forældres frie valg. Det er der brug for!

Kære hjemmepassende forældre. Hvis jeg får noget at skulle have sagt vil jeg sammen med borgerlige kolleger fra andre partier sikre, at dit barn er dit, at din frihed bevares og at venstrefløjen ikke får lov at bestemme, hvad der er godt for DIT BARN.

(Dette debatindlæg bruger citater fra følgende artikel: https://ugeavisen.dk/kbhliv/artikel/privat-dagpleje-udfases-måske-fra-1-november?fbclid=IwAR3UfD5ON1jPJconCE-P4e9_LysdCQExAR3_Rcs7gdAswh7czZcJai5VIaQ)