Måske har alle indtaget deres position i forhold til imamen og religionen?
Når nu alle virker helt tilfredse med deres valgte position, ja, så vælger jeg også at tie og forholde mig neutral og passiv.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er sgu absurd at tænke på, at sharialov kan få lov til at begå sig i Danmark. Hændelsen med imamen i Vollsmose burde sætte tankerne i gang hos de fleste af os.
Hvad er det for nogle modbydelige typer, som vi har lukket ind i landet? Hvordan kan folk ende med at tænke og leve sådan i dagens verden? Hvilket menneske har brug for at have sådan et magtforhold over for et andet menneske? Hvornår starter de muslimske kvinder en MeToo-bevægelse?
Samtidig med, at spørgsmålene står i kø for at blive stillet, kan jeg heller ikke undgå at føle en form for træthed i forhold til udlændingedebatten: islam, muslimer, integration, bandekriminalitet, fredelig sameksistens, unge indvandrerdrenge, tørklæde, socialkontrol m.m.
Emnerne er igen og igen blevet diskuteret, men ikke meget har ændret sig - i hvert fald ikke til det bedre. Både herhjemme, men også i de mellemøstlige lande, er der sket en islamisk opblomstring. Religionens indflydelse er blevet meget større i løbet af de sidste tredive-fyrre år.
Jeg har tidligere givet udtryk for, at det er tid til, at islam bliver reformeret, ellers vil idiotien ikke stoppe, og vi vil være vidne til endnu flere rabiate regler og levemåder, samtidig med at Mellemøsten vil fortsætte med at være tilbagestående, mens krig og kaos fortsætter med at herske.
Skilsmissesagen fra Vollsmose er et godt eksempel på, hvad jeg mener med rabiate regler og levemåder, som vil blive ved med at opstå ligeså længe, at religionen får lov til at være så dominerende og ikke bliver reformeret.
Der er ingen grund til at komme ind på de forskellige punkter, som imamen har opstillet i skilsmissesagen, da vi alle sammen godt kan blive enige om, at de er absurde.
Jeg er dog sikker på, at nogen ville kunne argumentere for, at sagen med imamen bare er et uheldigt eksempel, og at det hele står for imamens egen regning, men sådan er det ikke helt.
Naturligt nok, idet koranen er fra en helt anden tid og i tråd med de to andre store monoteistiske religioner, bliver kvinder
betragtet som mindre værd i den hellige bog. Selvfølgelig har muslimernes syn på kvinder sin berettigelse i de hellige skrifter.
Det burde være klart og tydeligt for enhver, at Koranen er skrevet ud fra mandens perspektiv. Dette er også helt normalt i forhold til den tid og det samfund, hvor Koranen stammer fra. Desværre er det bare sådan, at denne kendsgerning ikke ændrer på noget som helst. Vi ser fortsat tusindvis eller millioner af kvinder, der ukritisk klamrer sig til religionen.
Ærlig talt, så får det mig til at tænke, hvorfor fanden jeg skal stå frem med mine holdninger?
Jeg kunne egentlig ligesom mange velfungerende danskere med anden etnisk baggrund, som føler, at de hører til her i Danmark og har et helt almindeligt “dansk” liv, bare være ligeglad. Jeg kunne vælge at betragte mig selv som ikke en del af den muslimske kulturelle underklasse, eller som dem politikerne og medierne altid taler om.
Denne tavshed gavner bare ikke problemstillingen. De velintegrerede kulturmuslimer bør ikke være ligeglad, da bl.a. mere islamisering iblandt herboende muslimer skaber mere diskrimination i samfundet. Desværre vælger kulturmuslimerne bare at tie og se på. De vælger at snakke bag lukkede døre og i mere trygge rammer.
Ja, hykleriet findes desværre i alle grupper. Både iblandt kulturmuslimerne, men også iblandt en stor gruppe etniske danskere.
De bliver nemlig også nødt til at skelne mellem mennesker. Jeg vil fx ikke associeres med sådan et menneske, som ham imamen fra Vollsmose. Jeg vil ikke sættes i bås med alle dem fra Mellemøsten. Jeg vil meget gerne stå til regnskab for mine egne handlinger, men ikke blive betragtet som en homogen/samlet gruppe, der handler ud fra samme religion, kultur, etik, moralske kompas m.m.
Når jeg siger dette til dem på højrefløjen, så får jeg dem på nakken, og omvendt hvis jeg siger noget kritisk om muslimerne, så får jeg sgu bare dem på nakken. Derudover har vi den gruppe, som blot forbliver tavse og vælger at tie i håb om, at de kan undgå at skulle tage stilling til denne diskussion - nemlig kulturmuslimerne.
Desværre er det bare sådan, at når folk som mig råber op og efterspørger reformation og fortæller om hykleriet, der fx findes i de muslimske miljøer, ja, så bliver vi betragtet som vantro og som de forkerte.
Det er nemlig ikke folk som mig, der har magten i forhold til religionen, men derimod imamen fra Vollsmose, eller ham som begår synd ugens 6 dage, men samtidig deltager i fredagsbønnen eller bruger udtryk som “Insallah” og “Masallah” for at blive betragtet som en god muslim, der har magten. Det er kvinden med tørklæde, der har snydt sig til en førtidspension, selvom hun intet fejler, eller kvinden der aldrig har taget et arbejde, men valgt at leve på kontanthjæp samtidig med, at hendes ægtefælle, der også modtager kontanthjælp, arbejder sort, der har magten til at tale om Islam. Det er dem, som begår en masse umoralske gerninger, men bliver betragtet som gode muslimer, ja, bare så længe de undgår at spise svinekød.
Det er dem, der har den religiøse magt i hånden. De har retten til at definere, hvem de “gode” og “dårlige” muslimer er.
Derfor tror jeg heller ikke på, at et oprør lignende MeToo-bølgen vil komme fra de muslimske kvinder, ligeledes tvivler jeg på, at den store gruppe etniske danskere vil begynde at skelne mellem forskellige personer fra Mellemøsten og ikke sætte os alle i samme bås. På samme måde har jeg heller ikke håb for kulturmuslimerne, som vælger at forblive tavse af den ene eller anden grund. Jeg vover dog fortsat at påstå, at denne tavshed giver grobund for, at hændelser som den med Imamen fra Vollsmose vil opstå, og at hyklerne kan bruge religionen, lige præcis som de vil.
Når nu alle virker helt tilfredse med deres valgte position, ja, så vælger jeg også at tie og forholde mig neutral og passiv.