Rigsfællesskabets næste forsvarschef skal have indgående kendskab til det arktiske område

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

General Bjørn Bisserup træder tilbage efter lang tids tjeneste i forsvaret.
Bisserups afgang åbner derfor mulighed for at vende et nyt blad, hvor forsvaret under en ny ledelse kan sætte turbo på den nødvendige omstilling af de operative strukturer baseret på en forøgelse af forsvarsbudgettet op til de 2% af BNP, som vores skiftende regeringer har givet tilsagn om i NATO.

De ændrede sikkerhedspolitiske rammebetingelse stiller krav om, at vi får rystet bøtten godt og grundigt med afsæt i de nye realiteter, hvor de militære udfordringer ikke længere blot er noget, der udspiller sig tusinde kilometer væk fra vores landegrænser.

Kongerigets militærstrategiske beliggenhed bevirker, at der er militære udfordringer i alle retninger.
USA har således aflyst illusionen om Arktisk som et område for fredelig udvikling og har med brask og bram meddelt, at man her ønsker at agere på samme måde, som i den øvrige verden, hvor man gennem forøget militær aktivitet, sætter Rusland og Kina stolen for døren.
Grønlands strategiske betydning for USA har jeg tidligere belyst i blogindlæg og kronikker. Det står klart, at de væsentligste ændringer i den amerikanske tilgang knytter sig til Grønland, hvor den amerikanske flåde og det amerikanske luft- og rumforsvar i respektive arktiske strategier har fastslået betydningen af det arktiske område, herunder ikke mindst Thule Air Base. Det fremgår af de tre amerikanske værns strategier, at Arktis ikke alene anskues som en defensiv bastion, men i lige så høj grad betragtes som udgangspunkt for offensive operationer imod Rusland og Kina.

Dansk forsvars politiske og militære ledelse er konstant kommet halsende efter den virkelighed, som vi alle har set udfolde sig. Der har ganske enkelt manglet en konkret viden om, hvilken betydning Kongeriget Danmark har i det strategiske spil mellem USA, Rusland og Kina.

Jeg har argumenteret for, at der hurtigst muligt etableres en uafhængig dansk Arktisk tænketank, der kan bistå folketinget og beslutningstagere i at forstå udviklingen og herunder gøre os i stand til at agere fremfor blot at reagere.

Vi skal ikke endnu engang falde i den fælde, at man fra selvstyrets side argumenterer for, at Danmark tjener bloktilskuddet tilbage ved amerikansk accept af utilstrækkelige bevillinger til forsvaret med henvisning til Grønlandskortet. Det er simpelthen en grundlæggende forudsætning for både vores medlemskab af NATO og ikke mindst for at opretholde Kongerigets integritet, at vi opbygger tilstrækkelige militære kapaciteter til troværdigt at kunne hævde vores suverænitet i alle hjørner af rigsfællesskabet.

Derfor er der et påtrængende behov for, at forsvaret får en forsvarschef, der har et indgående kendskab til det Nordatlantiske område, og som ligeledes er afklaret med, at flere ressourcer til forsvaret ikke er et problem, men derimod en nødvendig forudsætning for, at vi kan opretholde vores suverænitet i alle dele af rigsfællesskabet.

I det perspektiv må det være indlysende, at regeringen sender et klart signal til Færøerne, Grønland, USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kina, NATO, EU og ikke mindst den danske befolkning om, at man tager situationen i hele den danske stat alvorlig.

Jeg foreslår at udnævne chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen som ny chef for Forsvaret.

Og glem så i øvrigt ikke at få nedsat den uafhængige Arktiske tænketank. Den er der mere brug for nu end nogensinde før!