Samtykkelov er et tilbageslag for ligestillingen
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Justitsminister Nick Hækkerup vil ændre straffelovens bestemmelser om voldtægt. Han tør ikke andet.
Man skal mange generationer tilbage for at finde en lignende indsats for at forringe retssikkerheden for de tiltalte.
Feministiske kredse presser på, og hvilken mand i kongeriget tør lægge sig ud med feminister, der forlanger, at der skal føres ligestillingspolitik ved hjælp af straffeloven?
Feministernes ærinde er at få flere dømt for voldtægt. Flere dømte synes at være et selvstændigt ligestillingsformål. Begrebet retssikkerhed for den tiltalte er til gengæld ikkeeksisterende, selv hos den radikale retsordfører. Kristian Hegaard jubler, som det kan ses på Justitsministeriets hjemmeside: »Hvert år udsættes 6.000-24.000 for seksuelle overgreb. Kun omkring 1.000 anmeldes, og langt færre falder der dom for. Det vidner om en helt katastrofal retssikkerhed for voldtægtsofrene,« siger ordføreren, der uden at kende sagerne fælder dom.
Det er jo en ren tilståelse, Kristian Hegaard her kommer med. Det drejer sig om i ligestillingens hellige navn at få så mange mænd som muligt spærret inde.
Straffesager er i dag sager mellem anklagemyndigheden og den tiltalte. Det offentlige skal bevise den tiltaltes skyld. Kan bevisbyrden ikke løftes, skal der ske frifindelse. Det er, som om Folketingets røde flertal er på vej bort fra dette grundlæggende retssikkerhedsprincip. Hegaard drømmer helt tydeligt om, at antallet af dømte mænd skal mangedobles. Og det kan jo kun ske ved at slække på beviserne.
Det tør nok siges, at der med De Radikales stemmer skrives retshistorie. Man skal mange generationer tilbage for at finde en lignende indsats for at forringe retssikkerheden for de tiltalte.
Men disse ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig en eneste tanke om konsekvenserne af de nye lovbestemmelser. Man glemmer, at domstolene stadig vil kræve beviser. Er dommere og domsmænd ikke overbevist om skyld, bliver der ikke dømt. De mange drømme om fængsler fyldt med voldtægtsforbrydere går derfor næppe i opfyldelse.
Set fra et ligestillingsperspektiv kan lovændringen få katastrofale konsekvenser. Samtykkekravet forskyder hele balancen i retssalen. Fokus flyttes bort fra den formodede gerningsmand og over på ofret.
Interessen samler sig nemlig nu om kvindens eventuelle samtykke. Der skal jo være afgivet samtykke af pigen, ellers er det voldtægt. Altså kommer hele sagen til at dreje sig om, hvorvidt pigen har givet samtykke.
De dygtige forsvarere kommer til at fejre store triumfer. Vægten i retssalen flyttes fra anklagemyndigheden til forsvareren. For bevistemaet er jo ikke mere mandens handling, men kvindens eventuelle samtykke.
For forsvaret kommer det til at dreje sig om at få fremstillet pigen, så dommerne kan indse, at hun i hele sin adfærd har vist sig villig, ja, indladende. Hendes påklædning kommer i fokus. Hendes alkoholindtagelse. Der indkaldes vidner, som kan fortælle om, hvor lettilgængelig pigen er, så manden måtte være helt sikker på, at der forelå samtykke.
Det bliver utrolig ubehageligt for ofret, at fokus flyttes fra gerningsmandens handling til hendes opførsel. Men justitsminister Nick Hækkerup er glad, som man kan læse på ministeriets hjemmeside: »Jeg er meget glad for, at vi er enige om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Der er tale om et af de vigtigste slag for ligestillingen i Danmark, der er sket i meget lang tid. Voldtægtsofre skal have en langt bedre retsbeskyttelse, end de har i dag. Nu sikrer vi, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt.«
Nej, minister. Den lov giver bagslag for ligestillingen. Jagten på at sandsynliggøre samtykket er gået ind. Man hører røsten fra fortiden:
»Hun ville jo selv ...«