Social kontrol findes i alle miljøer

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet. Ikke mindst på grund af en nylig udgivet rapport fra RUC om temaet.

Baggrunden for rapporten er utvivlsomt mere end noget andet de muslimske miljøer. Og det er stærkt medvirkende til, at problematikken tiltænkes en religiøs grundfarve. Hvilket indebærer, at den ene efter den anden, bl.a. SF-formand Pia Olsen Dyhr, også langer ud efter kristne miljøer. Miljøer som i sin grundtone ikke repræsenterer andet end det, der har været den udbredte grundtone i Danmark for blot 4-5 generationer siden, men som nu er en minoritet i landet. Og derved anses minoritetens holdninger til mangt og meget for at være suspekte, og miljøernes forsøg på at overbevise og fastholde medlemmerne i disse holdninger kaldes ”social kontrol”.

Men findes der nogen som helst fællesskaber, som ikke har elementer af den slags ”social kontrol”? I fællesskaber af alle mulige slags, er der ting, man forventes at gøre og mene, og ting man forventes ikke at mene eller gøre.

Kristne fællesskaber med stor vægt på troen som altafgørende omdrejningspunkt repræsenterer som sagt en minoritet i det danske samfund. Desto tydeligere bliver afvigelsen fra de dominerende meninger inklusiv livsstil. Men der er lige så meget ”social kontrol” i den meningsdominante sammenhæng. Det ser bare ikke sådan ud, fordi det er det almindeligste. For 100 år siden var de meninger og holdninger, dagens kristne minoriteter repræsenterer, de almindeligste i hele landet, og ingen ville forbinde det med ”social kontrol”, at de allerfleste levede mere eller mindre med de holdninger.

Når jeg skriver, at ”social kontrol” dækker meget dårligt over det, der foregår i f.eks. kristne fællesskaber, skyldes det, at det i bund og grund drejer sig om noget helt andet. Det drejer sig helt enkelt om, at man i den slags kristne fællesskaber har en klar overbevisning om tilværelsens beskaffenhed med deraf følgende konsekvenser for det liv, der skal leves. I sådan et fællesskab forsøger man at hjælpe hinanden med at tro og leve efter den sandhed, som man er overbevist om. Alt andet ville være sært. Der er uden tvivl en hel del eksempler på, at forsøget på at ”hjælpe hinanden” falder dårligt ud. Der findes tåber og magtmennesker og fjolser i alle sammenhænge, som kontrollerer i stedet for at hjælpe, med friheden til selv at vælge som selvfølgelig forudsætning. Faktisk kommer vi nok alle sammen galt afsted overfor andre mere end én gang, selv når vi forsøger at hjælpe i allerbedste mening.

Det svarer sådan set til det, forældre gør i forhold til deres børn. De har en mere eller mindre klar forestilling om det sandeste og bedste for deres børn. De forsøger at påvirke børnene med denne sandhed og dette gode med alle forhåndenværende midler. Tit er de (vi) temmelig ukloge. Men forsøget skal gøres. Alt andet ville være svigt.

Begrebet ”social kontrol” kunne såmænd også bruges i sådan en familiesammenhæng. Men netop kun som et begreb, der dækker en lillebitte flig af helheden. Helheden drejer sig om det billede, forældre har af det bedste liv, og som de forsøger at påvirke deres børn med. Under frihedens fortegn, hvis det er kloge forældre.

Lad os blive langt skarpere i brugen af begrebet ”social kontrol”, så det rammer præcist, altså der hvor der er tale om virkelig social kontrol, som ikke bør findes i samfundet.

Med den uskarpe brug af begrebet social kontrol ender det med at blive samfundsmajoritetens sociale kontrol med minoriteterne.