EU skal lukke de ydre grænser

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne uge præsenterede EU-Kommissionen sit nye asyludspil med den svenske migrationskommissær Ylva Johansson i spidsen.

Det glæder mig, at EU nu er vågnet lidt op og har sat fokus på at sende afviste asylansøgere retur til deres hjemland, som ikke har et beskyttelsesbehov. Det har vi i mit parti tidligere foreslået.

Det er helt essentielt, at de lande, hvor migranter kommer fra, tager deres egne borgere tilbage. For lad os også være ærlige: Der er alt for få asylansøgere og migranter, som kommer hertil, der forlader EU igen. Det er vi simpelthen nødt til at tage hånd om. Derfor er der behov for hurtig asylbehandling, samarbejdsaftaler med tredjelande og hjemsendelser. Folk skal sendes retur – ellers risikerer vi, at det stadig er attraktivt at komme illegalt til EU. En rejse mange tager med fare for liv og lemmer.

Det er også glædeligt, at EU er gået bort fra tankerne om en tvungen omfordeling af migranter og asylansøgere. Omvendt virker forslaget om at støtte andre lande i at hjemsende afviste asylansøgere som det rene bondefangeri. For lykkes det ikke, så hænger man selv på det. Det lyder som en bureaukratisk skrivebordsøvelse, der aldrig kan fungere i virkeligheden.

Og så er der spørgsmålet om den ydre grænse. I løbet af de sidste par måneder har vi set flere og flere migranter tage rejsen over Middelhavet. I Italien har man oplevet en stor stigning i tunesiske migranter. I Spanien har man set mange fyldte både ankomme til landets kyster. Og senest var vi alle vidner til de tragiske scener på Lesbos, hvor Moria-lejren brændte ned og efterlod tusinder uden tag over hovedet.

Det kalder med al tydelighed på handling. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer kontrollen med EU’s ydre grænse. Vi skal opruste her og nu og ikke først om syv år, som regeringen og EU-Kommissionen lægger op til. Burde man ikke være blevet klogere siden 2015, hvor der gik hul på de ydre grænser, og 2,5 mio. asylansøgere på få år strømmede ind over grænsen? Åbenbart ikke. I stedet svigter EU kontrollen med de ydre grænser.

Det så vi tydeligt ved EU’s budgetforhandlinger, hvor grænsesamarbejdet blev nedprioriteret og skåret med en tredjedel sammenlignet med det oprindelige forslag. Stik imod både regeringens og EU-Kommissionens løfter. Altså er man så naiv, at man tror, at illegale migranter sætter turen over Middelhavet på pause, blot fordi EU ikke står klar og beredt ved grænsen? Nej, tværtimod. Vi skal i gang nu og ikke sidde på hænderne, mens vi ser på, at migrantstrømmene fortsætter mod Europa.

I det nye asylsystem er der heller ingen garanti for at sikre en stærk ydre grænse. Tværtimod er der ikke afsat en krone. I stedet pynter man sig med frivillighed, hvor landene selv bestemmer, om de vil bidrage til grænsekontrollen. Det giver i min optik ingen mening. Vi skal ikke først sende hjælpen til grænsen, når skaden er sket. Vi skal jo helst sende den før. Ellers er vi jo lige vidt. For så længe vi ikke har kontrol med grænsen, er det jo en åben invitation til verdens illegale migranter.

Jeg mener, at EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. De skal altid sendes hjem, når forholdene i hjemlandet igen er ordentlige. Det vil bremse den ustyrlige tilstrømning til Europa.

Læren fra 2015 må være, at EU skal finde fælles løsninger, som stopper den illegale trafik mod Europa ved at sikre kontrol over den ydre grænse. Hvis EU svigter endnu en gang, så gambler man med troen på, at EU kan løse de store fælles udfordringer.