Jeg er blevet dansk statsborger, Mette Thiesen. Og du får et postkort fra mig
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Kun 30 måneder - to år og seks måneder - tog det mig at blive dansk statsborger.
Du kan sidde og tænke, at dansk statsborgerskab er en gave, som man skal gøre sig fortjent til, som de fleste politiker mener. Og det har du helt ret i. Men derfor behøver et menneske ikke at lide for at få denne her gave.
Man skal helst glæde sig. Både til at give gaven, men også til at få gaven.
Men jeg må indrømme, at jeg under hele processen og nu, hvor jeg er endelig er blevet dansk statsborger, har følt, at jeg nærmest tvang nogen til at række denne her gave til mig, fordi jeg havde gjort alt, hvad der blev krævet af mig, og de kunne ikke længere finde på undskyldninger for at ikke give mig den.
Og det synes jeg er en mærkelig følelse. Jeg føler, jeg har overstået en proces, som var svær at forstå. Jeg føler lettelse og glæde. Og det synes jeg er forkert, for jeg mener, de fleste udelukkende bør føle glæde. Ikke det skulle være en lettelse at have overstået.
Der har været mange frustrationer undervejs. Bare sådan noget som at finde ud af, hvad kravene til statsborgerskab er, og om man lever op til dem, har været svært. For som det er lige nu, bliver man henvist fra en hjemmeside til en anden, og til sidst sidder man med selve indfødsretsloven for at finde ud af, hvad der er op og ned i det hele.
Og det siger noget om, hvor ressourcestærk man skal være.
Men jeg glæder mig også.
Særligt har jeg glædet mig over en ting. At kunne sende en hilsen til folketingsmedlem for Nye Borgerlige, Mette Thiesen. I dag sendte jeg hende et postkort med en lille hilsen om, at jeg har vundet. Demokratiet har sejret.
Jeg synes, der har været mange frustrationer undervejs i det her system. Men det, jeg aldrig kommer til at forstå og aldrig glemmer, bliver nok den shitstorm, hun har forsøgt at udsætte mig for. Hun har indirekte fortalt hele Danmark, at jeg var en løgner, og at hun ikke syntes, at jeg fortjente dansk statsborgerskab og i øvrigt var islamist.
Det synes jeg er groft.
Hun blokerede mig på sin facebook og gav mig dermed ikke mulighed for at deltage debatten der for at nuancere den debat, hun selv startede; hvilket er mærkeligt, for det, der kendetegner dansk statsborgerskab, er netop demokrati og ytringsfrihed. Den mulighed tog hun fra mig ved at blokere mig ligesom de øvrige, der også er blokeret af hende, fordi de politisk er uenig med hende.
Men her er jeg!
Jeg fik nu et bevis på det, jeg var og stadig er. Som dansk statsborger.
Jeg overlevede. Jeg kæmpede.
Og jeg vandt. Men hvad fik Mette Thiesen ud af det?
Hun fik 6.000 likes på sit opslag.
Jeg fik retten til at være med til at bestemme Danmarks vej i fremtiden.
Demokratiet vandt. Også over Nye Borgerlige.