Hvis det kun havde været muslimske drenge, havde vi fået det forbud mod omskæring
De politikere og debattører, der har ment, at vi aldrig skal bøje demokratiet for religionens skyld, er gået forrest i debatten om omskæring og har bøjet demokratiet helt vildt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Omskæringsdebatten er egentlig færdigdiskuteret, og der er intet tilbage at nuancere. Man har debatteret det udfra flere perspektiver: Religion, sundhed, barnets tarv, etik og ikke mindst børnenes rettigheder. Man har samlet mere end 50.000 underskrifter til et borgerforslag, og der er generel stor opbakning til et forbud blandt befolkningen.
Hverken smykkeloven, håndtryksloven, burkaloven eller andet, der handlede om at komme med et forbud for at begrænse danske muslimernes livsstil i Danmark, er blevet så meget debatteret.
De politikere, der dag og nat stillede spørgsmålstegn ved, om hvorvidt en sygeplejerske kan være dygtig, bare fordi hun har tørklæde på, eller hvorvidt man som buschauffør kan køre en bus, når man faster under ramadan, er i dag vendt 100 pct. deres politiske ståsted og går ind for omskæring af drenge, selvom det er et religiøs ritual.
De politikere og debattører, der har ment, at vi aldrig skal bøje demokratiet i landet for religionens skyld, er gået forrest i denne debat og har bøjet demokrati og gravet det flere meter ned i jorden og gjort til et spørgsmål om religionsfrihed, selv om meget tyder på, at der ikke er meget religionsfrihed i at skære et barn; et barn, der af naturlige årsager intet ved om religion.
Men nu har statsministeren talt og sat et punktum. I hvertfald indtil videre.
Én ting undrer mig dog.
Hvorfor er samme statsminister helt stille, når muslimerne bliver udskammet offentligt på grund af deres religion?
Der er intet forkert i at føle sig skyldig i at beskytte minoriteterne i et stærkt demokrati. Selvom jeg i et stærkt demokrati som det danske havde ønsket, at vi fik aldersgrænse for omskæring af drenge og beskyttet dem, glæder det mig alligevel at høre, at statsministeren husker minoriteterne i landet og arbejder for, at de kan føle sig hjemme.
Det er dog lidt mærkeligt, for det var samme statsminister, der stemplede nogle unge fyre med brune øjne og sort hår på alle togstationer som indvandrerdrenge og har været meget tydeligt omkring sin retorik, der i den grad var ekskluderende fra resten af samfundet.
Det er meget tydeligt, at vi i landet forskelsbehandler mennesker. Og det får mig til at konkludere, hvis det kun var muslimerne, det handlede om, havde vi på et døgn samlet flertal for omskæringsforbud.