Vi er alle racister

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den svenske oversosse, statsminister Stefan Löfven, der har gjort politisk karriere på i mange år at kalde almindelige svenskere for racister, er ganske tragikomisk selv blevet én af dem. Efter årstiers afvisning af den skinbarlige sandhed indrømmer han nu, endda blandt moralens vogtere i Riksdagen, at der er en sammenhæng, altså en korrelation, mellem indvandring fra den tredje verden og stigende, personfarlig kriminalitet. Gisp! Som min medblogger Morten Uhrskov noterer med en tunge i kinden, er det ganske vist; Stefan Löfven er racist!

Löfvens sindelagsskifte skal formentlig ses på baggrund af mange år pres fra det, vi andre kalder den sociale virkelighed, og helt aktuelt i lyset af den seneste tids debat i svenske medier om kriminelle klaner, efter at landets vicerigspolitichef Mats Löfving i et interview med Sveriges Radio kunne oplyse, at sådan cirka 40 kriminelle klaner driver organiserede kriminelle netværk i landet.

»Klanen opfostrer deres børn til at overtage styringen af den kriminelle organisation. De her børn har ingen ambitioner om at blive en del af samfundet. De har en ambition hele opvæksten om at fortsætte kriminaliteten. Og der er vi i Sverige ganske naive,« lød det fra Mats Löfving.

Intet af dette kan overraske nogen, der har fulgt blot en smule med i det samfundseksperiment, som magthaverne har haft gang i på den anden side af Kattegat og Øresund. Vi har dem også her, klanerne. Overraskende er det kun, at almindelige svenskere har affundet sig med denne tragedie i slow-motion. Eller det vil sige: Der er jo ikke nogen, der synes, det er sjovt at blive kaldt racist igen og igen. Nok klogest at dukke nakken.

Journalist og samfundsforskeren Per Brinkemo er en af de få, der ikke har dukket nakken. Han har skrevet vidt og bredt om klanens renæssance i Sverige takket være en islamiske indvandring, og det gør man ikke ustraffet. Men nu lader det til, at vinden er vendt i Sverige. Pludselig vil alle de åndssvage svenske medier i kontakt med ham og have ham til at forklare, hvad der sker med klanerne.

Men miseren stoopper ikke her. Vi er jo alle racister. Ved blot at være hvide, simpelthen. Alternativt på grund af vores hvide diskurs. Hvide mennesker udøver magt og undertrykkelse helt uden at vide det. Det sker bare. Fordi vi tænker og taler hvidt. Knæl for satan, knæl!

Derfor er den politisk korrekte californiske tech-gigant Google da også for længst gået i gang med at lave virkeligheden om. Som den britiske journalist Douglas Murray minder om i den til danske netop oversatte Hordernes hærgen, udgivet af forlaget Ellekær (engelsk titel: The Madness of Crowds: Gender, Race and Identity, 2019), skal man f.eks. bare prøve at søge efter European Art på Google.

Hvad får man så? Man får portrætter. Af hvad? Af sorte mennesker. Også hvide, men påfaldende mange sorte. Dette til trods for, at sorte mennesker af oplagte historiske grunde ikke ligefrem er de mest almindelige eller centrale motiver i europæisk kunst.

Hvilket naturligvis er noget svineri. Sort skal det være. Også selvom vægtningen på ingen måde er repræsentativ for europæisk kunst. Manipulation, kan du kalde det. Vi kan også kalde det god, gammeldags indoktrinering. Som Murray beskriver opslaget på Google Images:

»Det første portræt, der viser sig, er Diego Valázquez’ portræt af hans assistent, Juan de Pareja, der var sort. Det er et mageløst portræt, men måske overraskende som førstevalg. Går man videre langs den første række af billeder, så er de første fem netop den slags billeder, som man nok ville håbe at få frem med denne søgning, inklusive Mona Lisa. Derpå får vi en Madonna og barn, og det er en sort Madonna. Det næste er et billede af en sort kvinde fra noget, der hedder ”people of color in European art history”. Den række, hun er på, afsluttes af et gruppeportræt af tre sorte mænd, Så kommer en ny række med to nye portrætter af sorte mennesker. Og så et maleri af Vincent van Gogh. Og sådan fortsætter det.«

»Hver række præsenterer europæisk kunsthistorie, som om den hovedsagligt består af portrætter af sorte mennesker. Det er selvfølgelig interessant, og det er i hvert fald ”repræsentativt” for det, som nogle mennesker i dag gerne vil se. Men det er langt fra repræsentativt for fortiden. Det er ikke en femtedel, ikke to femtedele eller halvdelen af europæisk kunsthistorie, der handler om at gengive sorte mennesker.«

Det er ganske vist. Vi er alle racister. Stefan Löfven, dig, mig, Vincent van Gogh, Hollywood, Syddansk Universitet, Sverige, hele verden er gået fra forstanden.