Nu må EU se at komme i omdrejninger og indføre sanktioner over for Lukasjenko og resten af det hviderussiske regime

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De baltiske lande har netop indført rejserestriktioner over for Lukasjenko og 30 andre personer fra inderkredsen af det hviderussiske regime. Det er et stærkt signal om, at de baltiske lande tager situationen i nabolandet seriøst. Hviderussernes frihed optager de baltiske politikere, men det er i høj grad også en folkesag. I tusindvis af litauere dannede for nylig en menneskekæde fra hovedstaden, Vilnius, og hele vejen til den hviderussiske grænse. En manifestation, som var inspireret af den menneskekæde, som for godt 30 år siden forbandt de tre baltiske hovedstæder, og som med alt ønskelig tydelighed illustrerede den sovjetiske besættelsesmagts endeligt. Balterne kæmpede for deres frihed for 30 år siden, og derfor er solidariteten med naboerne på den anden side af grænsen så stærk. For nogle år siden var jeg i Hviderusland med en gruppe fra Letland, og deres indtryk af deres ukendte naboland var, at det mindede om deres fjerne barndomsminder fra Sovjetunionens sidste dage. Vi har selvsagt og heldigvis ikke den slags minder med i bagagen, men vi bør udvide solidaritet med de hundredtusinder, der modigt går på gaden mod Lukasjenkos brutale diktatur. Og vi bør fra politisk hold øge presset på Minsk. Danmark bør derfor tilslutte sig de sanktioner, som de baltiske lande har iværksat, og ikke mindst få EU til at komme i omdrejninger. Her kan Jeppe Kofod spille en vigtig rolle, fordi han i mange år faktisk har været oprigtigt optaget af hviderussernes frihedskamp.

Det kan ikke være så vanskeligt at få udarbejdet en liste over regimets topfolk. Man kan jo starte med at kigge på den hviderussiske regerings egne hjemmesider. Der er rigeligt med inspiration til, hvem der kan komme på en sanktionsliste. Lukasjenkos strategi er givetvis, at demonstranterne og de strejkende bliver trætte og sultne, og at EU derefter glemmer Hviderusland midt i de andre udfordringer, således at han igen kan sætte sig sikkert på magten. Det må ikke ske. Lukasjenko har blod på hænderne, og det skal en europæisk statsleder ikke have lov til at slippe afsted med.