Politiet må ikke låses fast bag tykke mure
Svipsere i politiet skal rettes, men det sker ikke ved at gå tilbage til en forældet struktur, der giver længere responstider.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg har gjort tjeneste i politiet i mere end en menneskealder. Derfor er jeg stærkt foruroliget over justitsminister Nick Hækkerups plan for politiet. Det er som at høre en røst fra fortiden!
Jeg medgiver, at Morten Korch-filmene har dejlige billeder og herlige skuespillere. Men filmenes panserbasse duer til intet anno 2020. Politiet er i dag langt mere veluddannet og kan udrette meget mere. Det er kun sjældent, at landsbyens Benny står bag indbrud. Volden udøves ikke af ellers lovlydige landvæsenselever, der er til høstbal på landsbykroen, og som falder til ro ved synet af en enkelt panserbasse i skikkelse af Ib Schønberg.
Forbryderne er i dag præget af professionalisme og kynisme. Internettet giver muligheder for bedrageri over for sagesløse borgere og distribution af børneporno som aldrig før. Regeringen aner så åbenbart ikke, hvad der foregår i virkelighedens forbryderverden. I stedet søger den at skrue tiden tilbage.
At bruge penge på flere politibygninger her og der, det er at klatte med pengene, og det giver færre politistillinger. De samme penge kan ikke bruges på både mursten og politifolk.
Men det er ikke det værste. Flere små politistationer med et par politifolk låser politifolkene fast bag skranken. Det er vist de færreste, der er klar over, at to politibetjente i døgndrift kræver mere end et dusin stillinger! De kolde kendsgerninger er jo, at den enkelte politibetjent ikke på samme tid kan være på politistationen, på patrulje, opklare netsvindel, være på nødvendig efteruddannelse og på ferie.
Og hvad skal folk dog på politistationen? Pas og kørekort er overgået til kommunerne. Man kører ikke til politistationen for at anmelde indbrud, vold eller dankortsvindel. Man griber telefonen, som man har gjort, siden den blev opfundet. Vidner til overfald og færdselsuheld både ringer og dokumenterer med billeder på mobilen. Det er på alle måder en dårlig forretning at beslaglægge flere af politiets mandetimer bag skranken, betale husleje, lys og varme og rengøring, når det er flere politifolk andre steder, der er brug for.
Men hvad med trygheden? Den er afgørende. Men når tryghedsfølelsen er falsk, burde politikerne gå i spidsen for at få fakta på bordet i stedet for at løbe med tungen ud af halsen for at indhente en folkestemning, der svækker politiets udnyttelse af de tildelte ressourcer.
Patruljevognen er og skal være en mobil politistation, der hurtigt kan flytte sig. Det giver en bedre service. Svipsere kan der være alle steder, og de skal rettes. Men ikke ved at gå tilbage til en forældet struktur, der giver længere responstider.
At samle den stærkt voksende og ressourcekrævende økonomiske kriminalitet, cyberkriminalitet m.v. i én politikreds er udmærket, hvis det organiseres rigtigt. Der skal være et tæt samarbejde med anklagemyndigheden, der skal underlægges én statsadvokat.
Desværre tænker politikerne stadig for meget i sorte politibukser, selv om kriminaliteten i stor stil er flyttet over i cyberspace. Egon Olsen med stetoskop er erstattet af professionelle, der bruger moderne it. Det kræver en helt anden prioritering af politiets opgaver og kompetencer.
Jeg efterlyser vidende og kloge politikere, der vil arbejde for et effektivt politi ved at sætte politifaglighed over leflen for en falsk tryghedsfølelse. Politikere, der forstår, at retsvæsenet er en fødekæde, der fordrer den rette balance mellem tildeling af ressourcer til politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.