Fortsæt til indhold
Ghettolisten

Politireformen kan med den rette pædagogiske tilgang skabe tryghed

Hvis ønskerne om nærhed i den nye politireform skal lykkes med at skabe tryghed, kræver det en anden pædagogisk tilgang, der ikke udspringer af venskabslege og håndtegnskast.

Ahmad Mahmoudmaskinmester og forfatter

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Skal den nye politireform sikre større tryghed og frihed blandt danske borgere med nærpolitienheder og lokalbetjente, skal regeringen sørge for, at de lokale betjente ikke påtager sig en pædagog/perleven-rolle over for de lokale uromagere. Med en opvækst i Greve, nærmere bestemt ghettoen Askerød, voksede jeg op i en periode med lokalpolitistation og lokalbetjente. Disse blev senere sparet væk og samlet i Roskilde. Den manglende tryghedsfølelse, og frihed med eller uden politi i området var den samme.

Det blev ikke bedre af, at de lokale betjente spankulerede rundt i området som kejtede Fedtmuler med forestillingen om, at de skulle være venner med de unge uromagere. Denne pædagogiske tilgang opløste enhver form for magt hos og dermed respekt for politiet som ordensmagt. Beboernes respekt og tillid til politiet forsvandt også, da man til daglig som borger gik rundt med følelsen af, at politiet blev hevet rundt i manegen af uromagerne, som store tæmmede, lænkede og magtesløse cirkuselefanter.

Hvér gang de unge, som konger kommer kørende i deres sorte Brian-biler, så alt omkring dem banker i takt med bassen fra bilens musikanlæg, og laver hjulspin og kører ræs eller raserer stationer og toge med deres uacceptable opførsel, er det tegn på manglende forståelse for de normer og regler, som vi alle med respekt for hinanden følger for at værne om fællesskabet. Dette er en forklaring på deres adfærd, der ikke skal forveksles med en undskyldning for deres opførsel. Skal vi ændre på denne opførsel, er det vigtigt, at de bliver genopdraget til at forstå, hvordan man som en del af fællesskabet skal opføre sig. Det sker ikke ved, at politiet taler til dem, som er de bedste venner.

I en kultur, hvor ære og skam er væsentlige fundamentale parametre for opførsel, skammer man sig ikke over fængselsstraf.

Selvfølgelig, skal der her handles ud fra sund fornuft. Men ønsker vi, at de unge skal være en del af fællesskabet, skal de også behandles ligestillet og ligeværdigt som alle andre. Derfor er det essentielt, at de også lærer, at handlinger har konsekvenser. Opfører man sig som en idiot, bliver man også behandlet derefter. ”Søde ven”-pædagogikken skal være passé. Politiet skal træde i karakter og sætte en stopper for deres opførsel.

Jeg hadede både uromagerne og politiet, da jeg voksede op. Uromagerne, fordi de opførte sig idiotisk, og politiet, fordi jeg følte mig svigtet. Politiet var for mig som barn et symbol på retfærdighed og tryghed. Politiet var ”The Good Guys”, der skulle redde os andre. Der kom ingen redning, ingen hjælp og ingen tryghed. Jeg var vidne til betjente, der havde mere travlt med at lære at kaste håndtegn fremfor at skabe ro og orden. Man siger, at færre unge vælger at blive en del af en bande. Flere og flere tager en ungdomsuddannelse. Hvad hjælper det, hvis de ikke har lært at være en del af fællesskabet, fordi man ikke stiller krav til dem?

I en kultur, hvor ære og skam er væsentlige fundamentale parametre for opførsel, skammer man sig ikke over fængselsstraf. Derimod bliver deres ære krænket, hvis vi går til angreb på deres selvbillede. Og det er her, politiet skal slå til. Kongerne skal klædes af. De skal udstilles og hånes foran deres familie, kvinder, tilhængere, ja, hele Danmark.

Det kræver, at politiet ændrer deres pædagogiske tilgang og benytter sig af andre redskaber end hidtil. De skal slå hårdt ned på uromagerne, så de en gang for alle forstår, at deres opførsel ikke tolereres. 20 nye nærpolitienheder og 150 ekstra lokalbetjente er en del af regeringens udspil, der indeholder i alt 23 initiativer. Alt det falder til jorden, hvis man ikke forstår at benytte sig af en pædagogisk tilgang, der ikke udspringer af venskabslege og håndtegnskast. Respekten for politiet skal genetableres.

Ahmad Mahmoud (f. 1987) er uddannet maskinmester og forfatter til bogen ”Sort Land”. Ligestilling, integration og uddannelse er et lille udsnit af de samfundsmæssige områder, der ligger ham på sinde. Han prikker til og provokerer den unge generation i indvandrerghettoerne til at tage et opgør indefra og én gang for alle tage opgøret med den patriarkalske kultur. Han er kendt for et stort personligt engagement suppleret med dokumenteret konstateringer og humoristiske bidrag. Med Ahmad Mahmoud går konfrontation og provokation hånd i hånd med et stort hjerte i både tale og skrift.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.