Mig, mig, mig og min frihed

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

På tv har vi lige set, at spanierne går i demonstration. De nægter at gå med mundbind, fordi de mener, at det er i strid med deres frihedsrettigheder. Heldigvis har man herhjemme endnu kun hørt få komme med så tåbelige udtalelser.

Påbuddet om at bære mundbind/maske illustrerer om noget, hvad frihed er.

Det er nærliggende at påstå, at påbud om mundbind er et indgreb i den personlige frihed, hvis man ikke bryder sig om at gå med mundbind og ikke evner eller gider tænke på andre end sig selv og egen frihed.

Men påstanden om, at det er indgreb i friheden er falsk.

Ingen har krav på frihed for sig selv, hvis ikke der er samme frihed for alle andre.

Enhver er sig selv nærmest, men den holdning risikerer at begrænse den samlede frihed og din egen frihed maksimalt.

Hvad hjælper det at være fri for alle bindinger for sig selv, hvis det medfører ufrihed for andre og i sidste ende ufrihed for en selv, fordi Corona løber løbsk og nødvendiggør et generelt udgangsforbud.

Hvis regering og Folketing lod stå til og gav alle medarbejdere i sundhedsvæsenet, der ønsker frihed fra risiko for smitte, ret til at udøve denne frihed ved at blive hjemme fra arbejde, ville alt blive kaos og ufrihed.

Brostrøm anskueliggjorde det utrolig klogt, da han på pressemødet forleden mindede om, at den unge og raske, der sidder alene i bussen, skal tænke på, at den syge pensionist, der står på bussen om lidt, gør det i tillid til at det er trygt at gøre det. Det er pensionistens frihed at føle sig tryg ved at køre i bus med andre i forventning om, de alle følger de givne retningslinjer og påbud

I virkeligheden er det blot et spørgsmål og god opførsel og almindelig hensyntagen, så der er plads til alle.