Venstreorienterede universitetsansatte i Storbritannien skaber hadefuldt klima blandt deres kolleger

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har længe vidst, at der er højere til loftet i en skurvogn end blandt blomsten af akademikerne, de ansatte på universiteterne. Venstreorienterede sidder massivt på de højere læreanstalter, og det udnyttes til at udøve åndelig terror i forhold til afvigere, der tillader sig at stå til højre eller blot i midten af det politiske spektrum.

Det er altid godt at få bekræftet sine antagelser, selv om det mildest talt ikke er heldigt, at de vigtigste institutioner for indsamling af viden mere og mere har skabt et klima, der ikke lader det hedengangne Sovjetunionen meget efter.

I en undersøgelse fra tænketanken Policy Exchange slås det med hårde kvantitative data fast med syvtommersøm, at venstreorienterede akademikere på universiteterne snarere ser sig selv som opdragere af den gemene hob end som forskere, der skal afdække virkeligheden.

I 1964 svarede et pænt mindretal på 35 pct., at de så sig selv som konservative (side 52). Den andel var faldet til 18 pct. af de universitetsansatte i 2017. 53 pct. definerede sig i 2017 som tilhørende Labour, og ca. 16 pct. følte sig politisk hjemme hos Liberaldemokraterne (svarer sådan ca. til Det Radikale Venstre).

På side 53 kan man læse, at kun 16,3 pct. stemte på De Konservative ved valget i 2019, mens det gjaldt for 45,6 af vælgerne generelt. 51,9 pct. af vælgerne stemte leave i 2016, mens det kun gjaldt 17,3 pct. af de universitetsansatte. 54 pct. af alle vælgere gik ind for at reducere indvandringen. Det gjaldt kun for 16 pct. af de universitetsansatte.

På side 54 og 55 finder man ud af, at mere end 60 pct. svarer, at der er et fjendtligt klima over for meget højreorienterede, og næsten 45 pct. angiver, at der er det samme over for moderat højreorienterede. Procenterne for meget venstreorienterede, moderat venstreorienterede og centrum er kun ca. henholdsvis 17, 8 og 16.

Der er også en kvalitativ del med i rapporten, altså interviews (siderne 55-58). Her følger udvalgte citater:

»Ja, undgik at udtrykke politiske holdninger på arbejdspladsen som følge af chikane« (centrum, tilhænger af stram udlændingepolitik).

»Ja, jeg er nødt til at være forsigtig med at give udtryk for mine holdninger, fordi det snæversynede, politisk korrekte, woke tankepoliti ville protestere over min konservatisme« (højreorienteret, brexittilhænger).

»Jeg stemte leave, men var bange for at fortælle mine kolleger det, fordi deres attitude var så aggressiv« (konservativ, brexittilhænger).

»Jeg er blevet fortalt, at brexittilhængere er fascister« (centrum, brexittilhænger).

Og så fremdeles. Der er på britiske universiteter en massiv venstreorienteret slagside, og der er tillige en kultur, hvor det er normalt at udskamme kolleger, der mener noget andet politisk.

En tilsvarende undersøgelse burde laves på danske universiteter. Jeg gætter på, at den ville vise nogenlunde samme billede, men det er jo ikke til at sige med nogen grad af sikkerhed, hvis ikke nogen tør lave den.

Det er egentlig ikke overraskende, at det forholder sig sådan i Storbritannien og givet også i mange andre vestlige lande, ikke mindst i USA. Venstrefløjen har altid haft hang til det totalitære, hvor det ikke er nok at vinde, men hvor selv den argeste modstander skal enten tvinges til at mene det samme eller i det mindste holde sin mund.

Venstrefløjen er en af de sande farer for ytringsfriheden i disse år. De bruger sjældent vold som visse muslimer – skønt Antifa gør det – bruger vold, men venstrefløjen kvæler debatten, så godt den kan.