Religionsfriheden gælder for alle II
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der synes at være læsere af mine blogs, der mener, at Grundtvig og Grundloven er så gamle, at grundlovsbestemmelsen om religionsfrihed og Grundtvigs synspunkter ikke skulle gælde i dag.
Dertil er at svare, at hvad enten man bryder sig om det eller ej, så fremgår bestemmelsen om religionsfrihed tillige af Grundloven af 1915 og Grundloven af 1953.
Endvidere fremgår det direkte af dansk lovgivning fra 1992, at bestemmelsen om religionsfriheden og andre menneskerettigheder, der er opremset i den europæiske menneskerettighedskonvention, er en del af dansk lovgivning.
Danmark har ikke blot tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention. Konventionen er implementeret som en del af dansk lovgivning.
Ovenikøbet er religionsfrihedsbestemmelsen i konventionen og dermed i den danske lovgivning mere vidtgående end i den danske Grundlov, da konventionen og altså loven ikke nævner de begrænsninger om den religiøse lære, som fremgår af Grundloven.
Religionsfriheden er altså en grundlæggende ret for ethvert menneske i Danmark. En rettighed, der indgår som en selvfølgelig forudsætning i Folketingets og domstolenes arbejde.
Konventionens artikel 9 om ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, fastslår:
”1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed
til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre,
offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste,
undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.
2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes
sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund
af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”