Religionsfriheden gælder for alle
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Min onsdagsklumme i JP i dag har affødt en diskussion om omfanget af religionsfriheden.
Lad mig derfor slå fast med syvtommerssøm, at religionsfriheden gælder for alle religionsudøvende, herunder dem, der insisterer på, at de ikke har en religion.
Religionsfriheden er ikke begrænset til en bestemt religionsudøvelse eller alene til dyrkelsen af jødernes Gud, de kristnes Gud eller til muslimernes Allah – for nu at nævne de tre verdensreligioner i historisk rækkefølge efter alder.
Det kræver hverken statsborgerskab eller opholdstilladelse at opnå ret til religionsudøvelse i Danmark.
Der er den begrænsning i grundloven, at den religiøse lære og de religiøse handlinger ikke må stride imod loven, sædeligheden og den offentlige orden.
Da Grundtvig i flere aktuelle kommentarer er inddraget i debatten, er der grund til at understrege, at ingen som Grundtvig kæmpede for en mere vidtgående religionsfrihed, der efter Grundtvigs mening også burde fremgå af grundlovens formulering.
Grundtvig udtalte sig klart imod den begrænsning i grundloven, der omtaler den religiøse lære. Grundtvig var tillige den mest indædte modstander af, at besættelse af bestemte embeder krævede, at man var døbt.
Dette kan man forsikre sig om ved at læse Grundtvigs taler i den grundlovgivende forsamling eller ved at læse min bog om Grundtvig, der netop har Grundtvigs egne taler i Den Grundlovgivende Rigsforsamling og i Rigsdagen, som de er optrykt i Rigsdagstidende m.v. som kilde.